Dag 14 – Endnu en god dag

Der er først morgenmad kl. 8.00. Sådan lød beskeden, da vi kom for at spise morgenmad kl. 7.30 for at være klar til start kl. 8.30. Ingen af os havde tænkt over at spørge, hvad tid der var morgenmad, for det var et stort hotel, og vi antog bare, at selvfølgelig kunne vi få morgenmad kl. 7.30. Sådan var det ikke, så vi nåede først start kl. 8.45 🙂

Det er utroligt, som vi har ændret vores syn på varme og rykket vores grænse. Derfor synes vi, at det var herligt, at det “kun” var 29 grader, da vi startede (I går sluttede vi med 40 grader), og der var skyer på himlen.

De første 40 kilometer af ruten bød på masser af natur, små landsbyer og en del skygge indimellem, så vi var glade, og følte os bedre tilpas end i går. Det var et cykelspor, anlagt hvor der har været en gammel jernbane, og det var skønt at løbe der. Den eneste udfordring var, at Ulrich havde svært ved at komme til os med depot, men vi klarede det med en ekstra vanddunk i hånden og stop i to kiosker undervejs.

Det er ellers svært at bruge sine penge i Belgien på en søndag. Selv tankstationerne havde lukket i dag, så det var godt, at vi ikke havde ligeså meget brug for det, som i går, selvom temperaturen nåede at stige til 35 grader, inden den faldt.

De sidste 20 kilometer løb vi langs landevejen, mens himlen blev mørkere, og der begyndte at komme en del vind. Det var en stor forskel fra formiddagen, hvor vi løb forbi en vindmøllepark og ingen af vingerne rørte sig. Nu havde vi den dejligste modvind, som kølede dejligt. Faktisk blæste det så meget, så der begyndte at ligge små knækkede grene på vejen. Ingen af os blev ramt 🙂

Nu må der snart komme regn og uvejr, tænkte jeg. Det føltes som optakten til et uvejr eller ihvertfald en ordentlig regnbyge. Der kom da også et par små byger og et par tordenskrald. Regndråberne nåede lige at føles afkølende, før de tørrede igen, men temperaturen var faldet. Da vi løb i mål med en del mere overskud end i går, sagde termometeret 21 grader.

Vi havde endnu en god dag i løbeskoene. Det har vi hver dag 🙂

Nu har vi spist ude i to uger, og jeg synes, at det stort set er lykkedes for os at få god og nærende mad. Sådan var det også i dag, da vi for første gang fik kinesisk. Det var en spændende middag, hvor der blev lagt brænde på bålet i forhold til en ny ide. Det var faktisk Ulrich, som blev ved, og jeg tror, han mener det alvorligt. Nu er bålet slukket igen – indtil videre, for vi er på vej til Paris. Fortsættelse følger 🙂

Running2Paris – dagen i tal