Vi kæmper for flere fødselsdage

IMG_7714IMG_771271605Stafet_for_Livet_Logo

 

 

 

 

 

 

Benene er stadig lidt trætte her fire dage efter 145 km, men friskere end forventet, så jeg er klar til Marathon i Knuthenborg Safaripark om to dage og Mors Rundt, 160 km, om ni dage. Mere løb og hygge 🙂

Løb og hygge var der også masser af til Stafet for Livet i Næstved, da 3.500 deltagere over 24 timer samlede penge ind til Kræftens Bekæmpelse og flere fødselsdage.

Min udmelding var, at jeg ville løbe mindst 100 km. I ugen op til gik der sport i at få så mange sponsorer som muligt, der ville give penge pr. kilometer, jeg løb. Rigtig mange havde lyst til at støtte det gode formål, så min motivation til at løbe mange kilometer var stor. I mit hoved forestillede jeg mig at løbe 127 km, svarende til tre marathon.

Fantastisk stemning, glade mennesker, musik og solskin gjorde, at den ene kilometer forsvandt efter den anden. Efter 54 km var der aftensmad, og jeg var stadig frisk og fuld af kræfter. Da jeg nåede 100 kilometer midt om natten, havde jeg stadig lyst til at fortsætte. Det var dejligt at løbe i den kølige nat efter en dag med varme og solskin.

Undervejs satte jeg små mål, og da jeg løb videre efter at have rundet 100 km, lovede jeg mig selv en pølse, når jeg nåede 105 km. Uhm, den smagte godt, men det var ikke så fantastisk at smage pølsen igen og igen de næste 10 km 🙂

Efter 117 km kom uvejret, pavilionerne fløj, tordenen var lige op over og regnen styrtede ned. Heldigvis var Team Larsens lejr intakt, så jeg krøb i læ i en times tid, ikke særlig tilfreds med den ufrivillige pause. Jeg havde pakket masser af tøj, men ingen regntøj, så jeg fandt en skraldesæk, som jeg trak over hovedet, og da tordenen var trukket væk fortsatte jeg.

Jeg var tæt på de tre marathon og kunne efterhånden mærke trætheden, men heldigvis ingen smerter eller overbelastninger.

Første mål på 100 km var nået. Andet mål på tre marathon var nået. Det ville være ret fedt at nå tredje mål, at løbe 20.000 kr ind, så jeg fortsatte.

145 km og mere end 22.000 kr løbet ind. Det giver plads til et nyt mål til næste år – 150 km og rigtig mange kilometerpenge 🙂

Mange, mange tak for alle bidragene og hyggeligt selskab 🙂

Fantastisk at være med til at gøre en forskel. Vi ses til næste år 🙂

IMG_7593IMG_7612IMG_7636IMG_7640IMG_7643IMG_7647IMG_7664IMG_7666

 

 

 

 

IMG_7689IMG_7688

 

IMG_7692IMG_7695IMG_7698IMG_7707

 

 

 

 

 

IMG_7714

 

 

 

 

 

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2016/09/vi-kaemper-for-flere-foedselsdage/

Skriv et svar

Your email address will not be published.