Royal Run – fra Næstved til Frederiksberg

Du kan da bare løbe derind, sagde min gode veninde Maj-Britt til mig, da hun fortalte om Royal Run, som hun havde tilmeldt sig. En ny ide og et nyt mål skabt med en tanke, der giver den rigtige mavefornemmelse. 

Det betyder, at jeg løber fra Næstved til Frederiksberg for at løbe 10 kilometer med kronprinsen i forbindelse med Royal Run den 21. maj 2018 ??‍♀️?

Det er cirka 77 kilometer plus de 10 kilometer. Carsten og Claus som løb med til Paris er også med. Det betyder gak og løjer??

Vi løber i et lavt tempo, i gennemsnit 7 minutter pr. km. Vi skal nå Frederiksberg inden kl. 19, hvor Royal Run skydes i gang, så vi skal afsted fra Næstved omkring kl. 9.00-9.30.

Jeg har ikke tænkt de praktiske forhold til ende, men jeg tænker, at vi skal have en følgebil, der holder cirka hver syv kilometer med depot. 

Lad mig høre hvis du er interesseret i at være med. Send mail her.

 

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2018/04/royal-run-fra-naestved-til-frederiksberg/