Hvad gør jeg så??

 I næste weekend har vi mange planer, og så kan det være svært at passe marathon ind (Jeg er jo ikke startet på 366/365) Jeg har overvejet at tage weekendfri, men jeg kan mærke, hvordan det trækker i mig for at komme afsted – ja, til marathon 🙂
Søndag er udelukket af flere årsager. Jeg fejrer min 40 års fødselsdag sammen med min nærmeste familie, som kommer her til frokost. Inden da kan vi lige nå Emilies håndboldkamp. Derudover kan jeg se på løbskalenderen www.motionslob.dk, at der ingen løb er på søndag – men så kunne jeg jo bare selv have arrangeret et marathon 🙂 

Og bare så I ikke kommer for tidligt med lykønskningerne, så er det først den 18. marts jeg har fødselsdag. Det blev bare for dyrt at invitere hele familien med til Rom 🙂

Så er der lørdag tilbage, hvor jeg glæder mig til at se Viktor spille sæsonens sidste indendørs fodboldstævne. Fodbold er om eftermiddagen, og der er marathon i Hundige kl. 8.30, så det kan jeg ikke nå – skulle man tro. Her er det så, at jeg prøver at tænke kreativt og finde en løsning. Jeg VIL så GERNE LØBE – og det gør jeg. Jeg starter bare kl. 6.30 lørdag morgen i Hundige – to omgange før de andre, så jeg kan være tidligt færdig, nå hjem i bad og til fodbold. Jeg passer det ind, så jeg er med, når starten går kl. 8.30, så jeg også kan være med sammen med de andre – det vil jeg ikke undvære 🙂 

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2012/03/hvad-gor-jeg-sa/

1 kommentar

    • Louise Andersen on 7. marts 2012 at 20:55
    • Svar

    Hejsa

    Er så fuld af respekt og beundring over din løbeglæde og entusiasme..

    Håber at du får en fantastisk weekend :o)

    Hilsen Louise

Skriv et svar til Louise Andersen Annuller svar

Your email address will not be published.