Så har vi været der

Man kan ikke besøge Beijing uden at se Den Himmelske Freds Plads og Den Forbudte By, så det gjorde vi i dag. 

Jeg startede dagen med en stille og rolig løbetur på 12 km – 4 omgange omkring blokken. Mine lårmuskler er stadig meget ømme, og jeg gik lidt stift op og ned af trapperne i Den Forbudte By, så jeg glæder mig til at starte dagen med massage i morgen 🙂 

Det har været endnu en varm dag i Beijing (32 grader), men det har været diset, og vi har ikke set solen. Når man kigger ud af vinduet, ser det koldt og gråt ud, men det snyder – varmen er derude 🙂

Der er rigtig mange biler på vejene i Beijing, og vejen der ligger imellem Den Himmelske Freds Plads og Den Forbudte By har fjorten spor – syv i hver retning. Der var mange turister, men det var mest kinesere, så vi kan se, at der bliver kigget efter os høje danskere. Der er efterhånden blevet taget billeder af Emilie og Viktor mange gange 🙂

Så har vi været der – på Den Himmelske Freds Plads Og i Den Forbudte By. Steder der rummer meget historie, men jeg mærkede det ikke. Andre steder har jeg mærket historiens vingesus, men det gjorde jeg ikke her. I dag blev jeg ikke fanget – hvorfor ved jeg ikke rigtig. Men sådan er det, beklager. Jeg ville gerne skrive, at det var fantastisk, men sådan har jeg det ikke. Jeg er dog glad for, at vi har været der og set det.

Udover alle oplevelserne uden for huset hygger vi os meget sammen med Michael, Sandra og drengene. Det er dejligt at lære deres liv at kende – et liv som er meget anderledes end vores hjemme i Danmark.

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2012/05/sa-har-vi-vaeret-der/

2 kommentarer

    • Henriette on 22. maj 2012 at 09:41
    • Svar

    Hej smukke.
    Det er dejligt at følge dig på bloggen. Jeg synes det var en super flot tid du kom igennem løbet på. Det må ha’ været en unik oplevelse.
    Cph MT gik fint. Der var varmt i København – op mod 25 grader og det kom bag på rigtig mange. Jeg løb på 3.51 – og det var meget tilfredsstillende, varmen og tørsten taget i betragtning.
    Jeg har lagt et Ø-Marathon op den 2/6 kl 08.30 :-). Håber meget at se dig der.
    Kæmpe knus og jeg glæder mig til vi ses.
    Henriette

      • on 22. maj 2012 at 10:42
      • Svar

      Tak, kære Henriette. Stort tillykke til dig med din super tid til CHP MT. Helt vildt FLOT!
      Jeg regner med at være klar den 2/6. Vi snakkes snart ved. Tiden går hurtigt, så vi er snart på vej hjem.
      Glæder mig til at se dig 🙂
      Kæmpe knus fra Annette

Skriv et svar til fredskovmarathon.dk Annuller svar

Your email address will not be published.