Kortslutning

Kortslutning er det, der sker, når jeg bliver rigtig træt, og det er jeg nu. Så kan jeg ikke overskue noget – ikke engang simple ting. Lige nu har Ulrich taget over i husholdningen, så jeg kan få skrevet mit indlæg færdig, og der er ingen tvivl om, at jeg skal tidligt i seng i aften. 

Det var super hyggeligt at være med til marathon i Morud på Fyn i går aftes, men det er hårdt med den korte restitution, og lige nu er der ikke mere benzin på. I går lå jeg først i min seng efter midnat, og det er helt klart for sent. Jeg sover heller ikke lige så godt om natten, når jeg har løbet om aftenen, da kroppen ikke falder til ro lige med det samme efter et marathon. 

Nattesøvnen blev krydret med tordenvejr og silende regn, men da morgenstunden kom var fliserne tørre, og det endte med godt løbevejr. 

Til trods for manglende nattesøvn og kort restitution var jeg rimelig frisk i morges, og jeg kom godt igennem marathonet. Det var lidt hårdere end normalt, og min puls var højere, men det var ok. Det er først her til aften, at trætheden har overmandet mig totalt.

Det var godt at se Anders Risager, som løb sit første marathon efter sin skade og kom godt igennem. Jeg håber at se en del til ham de næste 10½ måned 🙂  

Rene Hjort Olsen er en af dem, som jeg har fulgtes meget med, men det er efterhånden lang tid siden, så det var dejligt, at han i dag satte farten ned, så jeg kunne følge med 🙂

Jakob Fischer har også løbet mange marathon, men det var første gang til Fredskov Marathon. Dejligt at han havde lyst til at bruge en del af sin fridag i Næstved 🙂
 

Dagen i tal
Tidspunkt Torsdag den 30. august 2012, kl. 9.00
Sted Fredskov Marathon, www.fredskovmarathon.dk
Resultat 4.52.12
Løb nr. 47
Løb tilbage 319
Kilometer i alt 1.983,4 km

 

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2012/08/kortslutning/

1 kommentar

  1. Jo, det er det hele værd! Du har lige haft et par hårde dage, giv dig selv muligheden for at få hvilet hovedet. Hvis du ikke orker at skrive indlæg hverdag, så kan vi læsere da godt forstå det.
    Få noget nem mad på bordet, op med benene og glem computer i et par dage.
    Vi vil hellere have at du holder ud og klarer projektet end daglige blogindlæg – selv om det er rigtig dejligt at følge dig 🙂

Skriv et svar til Kirsten Annuller svar

Your email address will not be published.