Stort tillykke

Stort tillykke til Steen Jørgensen fra Greve Trim. Han løb sit marathon nr. 100 i dag og kom dermed i Klub 100 Marathon. 

Da Steen skulle ud på sin sidste omgang af 6 stod flere af løbekammeraterne fra Greve Trim klar til at løbe med. Jeg løb for langsomt til at være med der, men de overhalede mig 🙂

I målet blev Steen modtaget af klapsalver fra, jeg tror, det meste af Greve Trim, der var mødt op for at hylde Steen. Det giver gåsehud 🙂

Jeg havde også et rigtig godt løb med super godt selskab hele vejen af Henrik Schou Poulsen, også kaldet SP. Han er arrangør af Strandvejsmarathon, som jeg løber på søndag.

Vi snakkede og snakkede, og jeg holdt ikke så meget øje med tempoet. Det føltes godt, og mine ben var med mig, så sluttiden viser, at jeg løb hurtigere, end jeg længe har gjort. Det er rart at kunne det indimellem, men det bliver ikke en vane – ihvertfald ikke de næste 11 måneder 🙂

Efter løbet og lidt snak i målet kørte jeg mod Holte, hvor jeg sover til i morgen. Så er der ikke så langt til Hornbæk, hvor starten går kl. 10.00 i morgen.

Jeg var sulten, da jeg nåede frem, så jeg håbede på, at jeg kunne købe noget mad her på hotellet. Det kunne jeg heldigvis, og tjeneren var rigtig flink, så Club Sandwichen blev leveret til mit værelse uden beregning. Den smagte fantastisk. 

Nu vil jeg tage et dejligt bad og måske se lidt fjernsyn inden jeg sover længe 🙂

 

Dagen i tal
Tidspunkt Fredag den 24. august 2012, kl. 15.00
Sted Sydkystmaraton Cannonball, www.sydkystmaraton.dk
Resultat 4.32.26
Løb nr. 41
Løb tilbage 325
Kilometer i alt 1.730,2 km

 

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2012/08/stort-tillykke/

2 kommentarer

    • Gitte ploug olsen on 1. september 2012 at 18:35
    • Svar

    Hej Anette.
    Jeg glæder mig rigtig meget til at løbe med dig i knutenborg 😉 og følger dig meget… 😉 vil du skrive til mig hvis du skulle få et afbud til knutenborg, har en kollega som rigtig gerne vil med 😉 ved godt du sikkert har flere på vente liste…..
    venlig hilsen Gitte Ploug Olsen

    • Louise Andersen on 24. august 2012 at 21:32
    • Svar

    Hej med dig

    Super artikel der er med dig i Marathon Magasinet. Har læst den i dag, og du er en inspiration for alle der løber 🙂

    Hav en dejlig dag
    Louise

Skriv et svar til Gitte ploug olsen Annuller svar

Your email address will not be published.