Nu med overskud

Da klokken var 7.45 i morges tog Emilie regntøjet på for at cykle i skole, og Viktor spurgte surt, "Skal jeg cykle i det regnvejr?"

Jeg har ikke glemt sidste onsdag, så jeg tænkte, det har jeg prøvet før. Det skal jeg nok klare, og det bliver i godt selskab 🙂

Vi startede i regnvejr, men det var ikke koldt, og vi nåede aldrig at blive gennemblødte, før det holdt op igen. 

Det var en super dejlig marathondag, hvor jeg hyggede mig med pigerne. Jakob Lagersted var lidt hurtigere, så han tog turen alene, mens vi holdt "tøseklub" 🙂 Vi tog det meget stille og roligt, og det var rigtig godt for mig – første gang i mange dage hvor jeg ikke pressede mig selv.

Vi havde nogle gode snakke, og jeg kom ud fra dagens marathon med overskud. Jeg fik lige en energiindsprøjtning, og endnu engang fik jeg nogle gode indsigter under marathonsnak 🙂 

Hjemme igen havde jeg en aftale om interview med Mikael Horup fra de statsautoriserede fodterapeuters patientmagasin Gå Godt.

Jeg havde regnet med, at jeg kunne nå hjem og rydde op og i det mindste nå et bad, inden han kom. Sådan skulle det ikke gå, og det kunne jeg allerede se under løbet.

I stedet for at blive stresset, som jeg nogle gange er blevet, så valgte jeg at tage det roligt. Det hjalp, og der skete ikke noget ved det. Han faldt ikke i nullermændene, og jeg kunne godt fortælle, selvom jeg ikke havde været i bad. Den erfaring sætter jeg "erfaringsbanken" til en anden gang. 

Endnu engang blev jeg mindet om, at jeg ALTID HAR ET VALG om at anskue "tingene" fra den positive side.

Dagen i tal

Tidspunkt Tirsdag den 2. oktober 2012, kl. 8.30
Sted Fredskov Marathon, www.fredskovmarathon.dk
Resultat 5.23.30
Løb nr. 80
Løb tilbage 286
Kilometer i alt 3.376,0 km

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2012/10/nu-med-overskud/

1 kommentar

    • Graziella on 2. oktober 2012 at 20:37
    • Svar

    Og så tilføjer jeg, at du i dag, med din maraton nr. 121 i år er den første Dansker at have løbet mere end 120 maratoner på et år! Tillykke Annette! Og endnu en gang tak for en fed tur i dag 🙂

Skriv et svar til Graziella Annuller svar

Your email address will not be published.