Blackout

I morges skrev jeg på min twitter: "Ankommet til Damhussøen. Er lidt sensitiv i dag. Mon ikke det går over, når jeg kommer i gang" 

Det kan jeg afsløre – det gjorde det ikke. Jeg har haft let til tårer i dag. Benene var tunge. Jeg var/er træt. 

Jeg kom igennem, så godt jeg kunne, og der var ting at glæde sig over. Blandt andet en energiindsprøjtning som jeg fik af en cyklist, der råbte: "Det er dig fra iForm. Du er sej."

Det var dejligt at komme hjem til familien. Ulrich arbejdede heldigvis hjemme, så der var en skulder at græde ud ved. Det er jo det, der sker. Når man er "safe" kan forsvarsværket falde og tårerne rende. Det gjorde de.

Jeg skulle have lavet to telefoninterviews, men det måtte vi rykke. Det hjælper jo ikke, når jeg tuder 🙂 En enkelt smiley bliver jeg nødt til at have med 🙂 OK to smileys!

Det ville også være utroligt, hvis jeg ikke engang imellem havde en mindre god dag. Jeg er jo bare menneske.

I morgen bliver bedre!

 

Dagen i tal

Tidspunkt Onsdag den 21. november 2012, kl.  8.30
Sted Damhus Cannonball Marathons, www.cannonballmarathons.dk
Resultat 5.06.36
Løb nr. 130
Løb tilbage 236
Kilometer i alt 5.486,0 km

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2012/11/blackout/

4 kommentarer

Spring til kommentar-formularen

    • Jan Gram on 22. november 2012 at 08:11
    • Svar

    Hej Annette
    Hilste på dig ved FBM i søndags, og med den livsglæde og målrettethed du udstrålede, så kommer du hurtigt tilbage på toppen igen. Det du gør er helt ubegribeligt……keep on running, og vi ses nok til et andet løb engang 🙂
    Jan Gram

    • Tanja Kepser on 21. november 2012 at 22:41
    • Svar

    Kære Annette

    Du er til stor inspiration for rigtig mange (mig selv inkl.) – både på dine gode og dårlige dage.
    Jeg håber, at i morgen bliver en bedre dag for dig.

    Et stort opmuntringskram fra mig, Tanja

    • Anette on 21. november 2012 at 22:14
    • Svar

    Kære Annette.

    Jeg har lige læst om dig i iForm og måtte med det samme ind og se din hjemmeside. Hvor er det vildt, det du gør! Sikken et mod og sikken viljestyrke. Og selvfølgelig er der øv-dage indimellem. Dage, hvor man bare ikke føler sig på toppen og tuder, såsnart der er en, der siger bøh -uanset, om man løber marathon eller ej. Flot, at du tør dele med os andre, at det også er sådan for dig.
    Tillykke med, at du klarede endnu en dag og held og lykke med dagen i morgen.
    De varmeste hilsener herfra 🙂

    • Graziella on 21. november 2012 at 21:18
    • Svar

    Er du klar over hvor mange prrrrrt dage vi os andre også har på job, og vi arbejder ikke en gang 7/7 uden ferie?! Du er TOP SEJ, Annette! Lidt stædig men mest beslutsom. Tillykke med endnu én maraton! 🙂

Skriv et svar til Graziella Annuller svar

Your email address will not be published.