En helt speciel dag

Så nåede jeg en tredjedel af mit mål om at løbe 366 marathon på 365 dage. I dag var marathon nr. 122 på 122 dage, og det var et marathon i topklasse 🙂

Det blev et socialmarathon med hygge, snak og grin. Flere af dagens deltagere kan godt løbe en del hurtigere, men i dag vandt hygge over at komme i mål under 4 timer. Så vi lagde en time på og kom i mål under 5 timer. Det var en stor fornøjelse. TAK for godt selskab "drenge" 🙂

Det var også en speciel dag for Tony Gren fra Sverige. Han løb sit marathon nr. 68 i år, og han er dermed den svensker, der har løbet flest marathon på et år. 

Rekorden bliver større inden året er omme, for Tony er ikke færdig med at løbe marathon for i år. Stort tillykke – og tak for kage 🙂

I dagens anledning havde Tony taget lagkage med, så endnu engang sluttede vi marathon af med hygge og kage. Som jeg har nævnt før – det er skønt at være marathonløber 🙂

Mine ben havde det godt i dag, så jeg glemte at gå op ad alle bakkerne. Men jeg har god opbakning, så flere gange huskede Henning eller Anders mig på det. Dejligt, at der er andre end mig selv, der passer på mig 🙂

Status: Det var en super dejlig dag i løbeskoene og det går rigtig godt!

Dagen i tal

Tidspunkt Tirsdag den 13. november 2012, kl.  8.30
Sted Fredskov Marathon, www.fredskovmarathon.dk
Resultat 4.50.38
Løb nr. 122
Løb tilbage 244
Kilometer i alt 5.148,4 km

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2012/11/en-helt-speciel-dag/

2 kommentarer

  1. Der skulle gå en tredjedel af dit projekt, før jeg læste lidt nærmere om dit projekt.

    Indtil da har jeg bare troet, at du blot ønskede at løbe et marathon dagligt for at gøre det, men med diagnosen forstod jeg det pludseligt bedre.

    Dog har jeg ikke selv en ambition om at løbe så mange som muligt, men enkelte så hurtigt som muligt.

    Fortsat god vind derude…

  2. Fantastiskt Annette!! Jag har följt din blogg i några dagar efter att ha läst ett reportage om dig i en svensk tidning iForm. Själv har jag “bara” sprungit 1 marathon i mitt liv och idag anmälde jag mig till nr 2 – Stockholm Marathon 2013. Det är helt makalöst att du kan springa ett marathon – om dagen! Jag kommer garanterat att följa din resa och är säker på att det kommer att hjälpa mig i min träning mot nästa marathon om sådär ett halvår 🙂 Heja dig, Annette!!

Skriv et svar til Per Frimann Annuller svar

Your email address will not be published.