181 – 186

181 marathon gennemført – 186 tilbage. 2 marathon til og så er det uafgjort 183 – 183. Tæt på halvvejs, og jeg glæder mig i den grad til at nå det delmål 🙂

Det var en dejlig dag i løbeskoene.

Frostvejr, men ikke så meget vind og skønt at  solen kiggede frem.

Jeg fulgtes med Rene Hjorth Olsen hele vejen. Malene Ravn og Lars Jensen løb i forvejen 🙂

Indtil nu har jeg ikke været opmærksom på, hvor mange Fredskov Marathon vi har afholdt. Det kunne min mor hurtigt kaste lys over.

Hun holder regnskab med det hele og ved nøjagtig hvor mange forskellige deltagere, der har været, og hvor mange gange de har været der.

I dag var Fredskov Marathon nr. 106, og det betyder, at vi glemte at fejre nr. 100. Der må blive revanche ved nr. 200 🙂

Min far havde boremaskinen fremme i dag i stedet for løbetøjet. Nu er der kommet knager i garagen og papirdispenser. Det er en garage med stil 🙂

Eftermiddagen sluttede jeg af med en fodbehandling hos min fodterapeut Malene Schmøde. Det glæder jeg mig altid til.

En times afslapning og hygge og mine fødder er klar til endnu en måned i løbeskoene. Efter seks måneder har mine fødder det stadig godt 🙂

Mange smileys i dag. Mon ikke det betyder overskud og glæde 🙂

 

Dagen i tal

Tidspunkt Fredag den 11. januar 2013, kl.  8.30
Sted Fredskov Marathon, www.fredskovmarathon.dk
Resultat 4.51.57
Løb nr. 181
Løb tilbage 185
Kilometer i alt 7.638,2 km

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2013/01/181-186/

1 kommentar

  1. Det er da den smarteste stol jeg nogen sinde har set – at få lov at sidde i den og samtidig få ordnet fødder. Wow, det gad jeg godt 🙂

    Du kan tro at jeg her fra sidelinjen glæder mig næsten lige så meget som du til at du har nået halvdelen, glæder mit til at læse med på søndag og begynde nedtællingen i takt 🙂

    Du seje kvinde 🙂

Skriv et svar til Kirsten Annuller svar

Your email address will not be published.