42,2 km langt interview

Jeg er efterhånden blevet interviewet mange gange, men det er første gang, jeg har løbet et helt marathon med en journalist. 

Journalist Per Munch fra Politiken har løbet flere marathon, men han havde ikke tilrettelagt sin træning til at løbe et lige nu, så det lå ikke lige i kortene, at han skulle løbe et marathon i dag.

Aftalen var, at Per skulle løbe med nogle omgange for at interviewe mig. En rigtig fin måde for mig at blive interviewet på, for så skal jeg ikke bruge tid på det bagefter.

Det viste sig, at Per var motiveret til at løbe så langt som muligt, så det blev et 42,2 km langt interview. Tiden går hurtigt, når man løber og snakker, og selvom det blev hårdt de sidste omgange, så stopper man ikke efter 30 🙂

Det var en fornøjelse at give Per Munch en medalje om halsen 🙂

fysium logo 29062012Eftermiddagen sluttede jeg af med tjek hos min fysioterapeut Jacob Nordholt Hansen. I øjeblikket er han specielt opmærksom på min flexibilitet og smidighed – eller mangel på samme. Generelt er jeg blevet mere stiv i led og lemmer. Der er ingen tvivl om, at jeg burde lave forskellige øvelser, men jeg indrømmer, at jeg ikke gider, eller sagt på den pæne måde – ikke har overskud til det.

Når jeg er færdig med projektet, er det min plan at supplere løbet med yoga, og det er ikke en joke 🙂

Dagen i tal

Tidspunkt Onsdag den 27. februar 2013, kl.  8.30
Sted Damhus Cannonball Marathons, www.cannonballmarathons.dk
Resultat 4.58.08
Løb nr. 228
Løb tilbage 138
Kilometer i alt 9.621,6 km

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2013/02/422-km-langt-interview/

1 kommentar

    • Henriette on 27. februar 2013 at 20:58
    • Svar

    Yoga 😉

Skriv et svar til Henriette Annuller svar

Your email address will not be published.