3/4 tights og t-shirt

Det var lunt fra morgenstunden, så jeg havde fundet vesten og 3/4 tights frem.

Allerede efter første runde røg vesten og efter tredje blev den langærmede trøje skiftet ud til en kortærmet.

Det var en super dejlig forårsdag med sommerfugle og mariehøner 🙂

Forårsstemningen kunne dog ikke overdøve trætheden efter gårsdagens bjergløb. Nogle af de kræfter jeg skulle bruge i dag, fik jeg vist brugt i går 🙂

Benene var bare TRÆTTE, så jeg havde en hård tur. Trods det gik det fint – hovedet var med mig. 

Det var dejligt endelig at være i mål efter et langt marathon. På den sidste runde føltes det som om, at mine ben vejede et ton.

Fantastisk at sætte sig ned på en havestol i solen med medalje om halsen 🙂

Det gode er, at det "bare" er træthed.

Mine benmuskler er ikke ekstra ømme, og det jager ikke i mine skinneben eller lignende. Benene er "bare" trætte, og det kan jeg godt forstå 🙂

Nu glæder jeg mig til min aftale med fodterapeut Malene Schmøde senere i dag.

Både Emilie og jeg skal have plejet vores fødder, så vores fødder bliver ved med at være glade fødder 🙂

Mine fødder har det stadig godt, men de kan godt mærke, at de har løbet marathon i 275 dage i træk.

Mine fødder er ømme og trætte indimellem, men ikke noget der generer under løbet. Jeg har stadig ikke blå negle, vabler eller andre udfordringer på fødderne, så alt i alt klarer mine fødder det rigtig godt – godt hjulpet af fodterapeut Malene Schmøde.

Dagen i tal

Tidspunkt Mandag den 15. april 2013, kl.  8.30
Sted Fredskov Marathon, www.fredskovmarathon.dk
Resultat 5.18.42
Løb nr. 275
Løb tilbage 91
Kilometer i alt 11.605,0 km

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2013/04/34-tights-og-t-shirt/

2 kommentarer

    • Claus Jacobsen on 15. april 2013 at 19:05
    • Svar

    Hej – imponerende at følge dig dag for dag!  Hvordan tilmelder man sig et af dine løb?

     

    mvh

    Claus

      • on 15. april 2013 at 20:00
      • Svar

      Hej Claus,

      Du kan finde alle oplysninger her: http://www.fredskovmarathon.dk/information/

      Mvh Ulrich Fredskov

Skriv et svar til fredskovmarathon.dk Annuller svar

Your email address will not be published.