Hvorfor er det svært?

De sidste 14 dage har jeg været lidt udfordret både fysisk og mentalt, så min energi har været meget svingende fra dag til dag. 

Der er ikke noget mærkeligt i, at det går op og ned. Det gør det vel i de flestes liv. Der er ikke noget mærkeligt i, at jeg nogle dage er rigtig træt både fysisk og mentalt, når jeg 290 dage i træk har løbet et marathon.

Det skræmmer mig ikke, og det får mig ikke til at overveje at give op. Det er en del af processen, og jeg er stadig nysgerrig. Derfor bruger jeg noget energi på at finde ud af, hvad det er, der gør, at det er ekstra svært for mig i øjeblikket.

Noget har jeg fundet ud af. Det er ikke blevet nemmere at løbe et marathon om dagen, selvom det er forår, dagene er lysere og længere og målet er ude i horisonten. Det havde jeg vist regnet med. Jeg havde vist regnet med en eller anden lettelse, og den er ikke kommet. Jeg skal stadig arbejde lige så hårdt hver dag for at løbe 42,2 km. Men i vinters sagde jeg jo til mig selv, "når det bliver forår og jeg snart er færdig, bliver det meget nemmere." Så jeg er vel lidt skuffet 🙂

Derudover har jeg åbnet lidt for meget op for den kasse med mit savn. Med målet så tæt på er jeg begyndt at tænke på, hvad jeg glæder mig til, og jeg kan mærke hvor meget, jeg savner. Savnet kan jeg slet ikke sætte ord på, og hvis jeg giver det lov, æder det mig op indeni. Det går ikke, så jeg har næsten fået sat låget på kassen igen 🙂

IMG_6985

Marathon 290/366. Annette Fredskov, Mirco Fischer, Louise Andersen, Lene Bruun, Trine Schønberg, Thomas Aarhøj Knudsen, Christina Lagersted og Marianne Hüche

I dag havde vi også besøg af journalist Alice Bloch Steffensen fra 24Sjællandske. Hun har fulgt projektet fra starten og ville lave en opdatering.

Sol, blå himmel og højt humør fra morgenstunden. Uanset hvor svært jeg kan have det indeni, så er det fantastisk at møde op til glade løbere hver eneste morgen. 

Fredskov Marathon er tidligere blevet kaldt et kage-marathon, og det var det endnu en dag. Tak til Trine Schønberg for dejlige hjemmelavede hindbærsnitter 🙂

IMG_6987

Klar til start

IMG_6988

42,2 km forude

IMG_6989

Vi er i gang

IMG_6991

Uhm….

IMG_6993

Tillykke til Marianne med flot PR

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dagen i tal

Tidspunkt Tirsdag den 30. april 2013, kl.  8.30
Sted Fredskov Marathon, www.fredskovmarathon.dk
Resultat 5.03 24
Løb nr. 290
Løb tilbage 76
Kilometer i alt 12.238,0 km

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2013/04/hvorfor-er-det-svaert/

2 kommentarer

    • Marc McLaren on 1. maj 2013 at 03:08
    • Svar

    Hi Annette

    I love your honesty, tenacity and willingness to share what you are discovering along the way. There is so much more to learn about life and taking on such a gigantic goal I imagine can be a great but also tough teacher.

    Hang in there your running partners both close and from far away wish you well and may your weary feet enjoy some well earned rest when they’re not running

    • Bodil Dueholm on 30. april 2013 at 20:08
    • Svar

    Kære Annette

    Hvis det bare kan være dig til den mindste trøst og hjælp, så er din skuffelse over, at foråret ikke giver dig overskud, en hel almindelig reaktion.

    Du har gennem vinteren opbrugt al den overskud og energi, du har oplagret fra foråret/sommeren før og nu skal du til at genopbygge et nyt lager, Derfor tager det lige lidt tid, inden overskudsfølelsen kommer igen.

    Vi har bare sådan længtes efter lyset og varmen og derfor kan vi blive lidt forskrækkede over os selv, når det endelig kommer og vi så ikke straks sprudler af ny livsglæde – men tro mig – den kommer igen 🙂

    De bedste hilsner fra Bodil

     

Skriv et svar til Marc McLaren Annuller svar

Your email address will not be published.