Eftermiddag i Dyrehaven

.Kort fortalt:

  • ​I dag faldt jeg lige så lang, jeg er. Der var også lidt rullefald involveret 🙂 Heldigvis skete der ikke noget bortset fra et par blå mærker. Det er bare vigtigt at se sig for og løfte benene.
  • En eftermiddag i Dyrehaven i september i solskinsvejr. Det er fantastiske omgivelser at løbe i, og i dag nød jeg specielt synet af råvildtet, og det var der meget af.
  • Jeg var stadig lidt træt, men det føltes alligevel ikke så tungt som i går.
  • Morten Walter og Claus Ø overhaler :-)

    Morten Walter og Claus Ø overhaler 🙂

    I første omgang var det meningen, at jeg ville overnatte i København, men jeg havde behov for at komme hjem til mine kære. Jeg vurderede, at det var det bedste for mig i dag, selvom restitutionstiden er kortere.
  • I morgen er jeg klar igen til Skodsborg Marathon – Morgen på Skovshoved Havn. Jeg glæder mig til at løbe på en flad rute med udsigt over Øresund.

 

 

 

Dagen i tal

Tidspunkt Onsdag den 12. september 2012, kl. 15.30
Sted Skodsborg Marathon. www.skodsborgmarathon.dk
Resultat 4.59.49
Løb nr. 60
Løb tilbage 306
Kilometer i alt 2.532,0 km

 

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2012/09/eftermiddag-i-dyrehaven/

Marathon i Knuthenborg

 

TAK til alle vores sponsorer:

 

Til alle løbere:

Parken åbner ekstraordinært kl. 9.00 lørdag den 15. september 2012. Benyt indkørslen Maglemer.

Kom i god tid, så du er klar til start kl. 11.00.

 

 

 

 

 

 

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2012/09/marathon-i-knuthenborg/

Nr. 100 i år

Jeg havde det hårdt i dag. Jeg var træt, benene var trætte og lårmusklerne ømme. For det meste lykkedes det at fokusere på noget andet og mere positivt.

Jeg fulgtes med Lene Bruun hele turen, og det var dejligt at have følgeskab, selvom jeg vist ikke var ligeså snakkesalig, som jeg plejer. Det er rart også at kunne følges i stilhed.  

Det var godt løbevejr med nogle mindre regnbyger. Det var først, da jeg kørte mod Næstved, at det blev rigtig regnvejr. Man har jo lov til at være heldig 🙂

Under turen gik det op for mig, at det i dag var mit marathon nummer 100 i 2012. Jeg havde løbet 41 marathon i år, inden jeg gik i gang med projektet 🙂

Nu er jeg rigtig træt, og jeg glæder mig til en god nats søvn. Så er jeg klar igen i morgen, hvor der er Skodsborg Marathon i Dyrehaven.

Dagen i tal

Tidspunkt Tirsdag den 11. september 2012, kl. 8.00
Sted Fredskov Marathon i København, www.fredskovmarathon.dk
Resultat 4.50.37
Løb nr. 59
Løb tilbage 307
Kilometer i alt 2.489,8 km

 

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2012/09/nr-100-i-ar/

Hjertelig TAK

Så blev det alligevel mit marathon nummer 150 i dag (i alt).

I går aftes så det ud til, at det blev det første marathon uden de tre deltagere, der betyder, at løbet kan tælles med i den officielle marathonstatistik. 

Henning Baginski havde en fridag, og han havde meddelt mig, at han løb med om alle omstændigheder. Hvad jeg ikke vidste var, at han brugte tiden til at overbevise Christina Lagersted om, at hun skulle tage turen med os.

Christina løb sit første marathon på samme rute den 27. juli, og i dag fjorde hun det igen – bare som en træningstur 🙂 Henning og Christina fulgtes med mig hele vejen, så det var en super hyggelig tur.

Jeg må indrømme, at det var ret surt at tænke på, at jeg skulle løbe marathon nummer 149 to gange. At tiden var kommet til det første uofficielle marathon i 366/365. Jeg ved jo, at den dag nok kommer, men skulle det lige være nu. Så da jeg vågnede i morges håbede jeg stadig på, at der var en, der ville dukke op.

Mine bønner blev hørt 🙂 Takket være Christina og Henning løb jeg mit marathon nummer 150 i dag, og alle løb i projektet er stadig officielle. HJERTELIG TAK. Alle deltagere fik en gave med hjem af min mor 🙂

 

Min mor har flere gange løbet en runde med mig, når jeg har løbet marathon. I dag var hun frisk på mere, så hun løb to runder sammen med os. Jeg er super stolt af min seje mor 🙂

Det blev endnu et Fredskov Marathon jeg aldrig vil glemme, og smilet er stadig stort 🙂

 

 

 

Dagen i tal

Tidspunkt Mandag den 10. september 2012, kl. 8.30
Sted Fredskov Marathon, www.fredskovmarathon.dk
Resultat 4.51.57
Løb nr. 58
Løb tilbage 308
Kilometer i alt 2.447,6 km

 

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2012/09/hjertelig-tak/

Skodsborg Marathon, VM-Ruten

 

Løbet i dag var samtidig en indsamling til forskning i type-1 diabetes via Juvenile Diabetes Research Foundation, www.jdrf.dk. Et rigtig godt formål at støtte og man behøver ikke løbe marathon for at gøre det. Alle kan bidrage ved at indbetale på reg. 6610, konto 4842500.

Det var min første gang på VM-Ruten, hvor vi følger den officielle 14 km rute fra VM i landevejscykling i 2011. Der er flere gode stigninger, som vi havde glæden af tre gange.

Jeg er priviligeret og havde endnu et marathon i godt selskab. De første 8 km havde jeg selskab af et par af gutterne, men de blev trætte af det langsomme tempo og satte fart på 🙂

Efter 14 km ankom Erhard Filtenborg og jeg i depotet samtidig, og vi fortsatte turen sammen. Det er en fornøjelse at løbe med Erhard, som er en meget erfaren marathonløber med mere end 400 marathonløb i over tredive forskellige lande. Imponerende 🙂

I går var en travl dag, hvor jeg stort set ikke nåede at sidde med benene oppe, og da jeg stiv i kroppen stod ud af sengen i morges, tænkte jeg, at det er utroligt, at jeg kan løbe et marathon 🙂 Stivheden forsvandt sammen med søvnen i øjnene, og jeg var frisk, da starten gik kl. 9.00 i Nærum.

Jeg er rigtig glad for mine specialformede såler, som jeg har løbet med i to dage. De er behagelige at have på, og ømheden i den forreste del af min fod er formindsket meget.

Nu krydser jeg fingre for, at der melder sig en løber på banen til i morgen. Vi er to, der er klar til marathon, men vi mangler den sidste marathonløber, før det er et officielt løb. 

Jeg er afklaret med, at dagen kommer, hvor vi ikke er tre til start. Jeg løber om alle omstændigheder, og løbet tæller med i projektet. Det tæller bare ikke med på den officielle liste over, hvor mange marathon jeg har løbet i alt.

Dagen i tal

Tidspunkt Søndag den 9. september 2012, kl. 9.00
Sted Skodsborg Marathon, www.skodsborgmarathon.dk
Resultat 4.55.29
Løb nr. 57
Løb tilbage 309
Kilometer i alt 2.405,4 km

 

 

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2012/09/skodsborg-marathon-vm-ruten/

Velkommen i Klub 100 Marathon

I dag var det min gode løbeveninde Henriette Lisses tur til at løbe sit marathon nr 100. Stort tillykke 🙂

Derudover var det Peter Møllebros debut som løbsarrangør af Vestvoldsmarathon. Et godt arrangement og en fin rute som vi gerne løber igen 🙂

Efter løbet og lidt hygge i målet skyndte vi os videre til Sparta Hallen, hvor jeg skulle være klar på scenen kl. 16.00. 

Jeg nød at Ulrich var med mig i dag. Så kunne jeg bedre slappe af, selvom jeg havde et stort program . Derudover er det skønt at sidde i passagersædet og dejligt at være sammen.

Det var spændende at være med til Powerade Copenhagen Half Marathon Expo i Sparta Hallen, hvor jeg blev  interviewet af I FORMs Chefredaktør Karen Lyager Horve på scenen.

Jeg havde lidt sommerfugle i maven på den gode måde, men jeg kender Karen og følte mig tryg. Det gik også godt, og jeg havde en god oplevelse 🙂

 

Der var meget at se på i Sparta Hallen, og jeg gik også hjem med et nyt vandtæt SpiBelt, som jeg kan have min telefon i, når jeg løber.

Her sluttede dagen ikke. Vi var inviteret til min gode veninde Ulrikkes fødselsdag i Humlebæk, og det ville vi rigtig gerne med til. Så vi var et par timer til fødselsdag, inden turen gik mod Næstved. Super dejligt at se "tøserne".

Nu sidder jeg med computeren i bilen og er efterhånden ret træt efter en super dejlig dag 🙂

Inden vi når hjem skal vi lige forbi mine forældre og hente Viktor og Emilie. Jeg glæder mig til at få nogle krammere 🙂

Der er billeder fra dagens løb her

Dagen i tal

Tidspunkt Lørdag den 8. september 2012, kl. 9.00
Sted Vestvoldsmarathon, www.freewebsite-service.com/moellebro/Forside.php
Resultat 4.54.20
Løb nr. 56
Løb tilbage 310
Kilometer i alt 2.363,2 km

 

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2012/09/velkommen-i-klub-100-marathon/

Min seje far

Jeg ved godt, at han ikke er vild med, at jeg skriver om ham her, men jeg gør det alligevel, for jeg er STOLT.

Min super seje far på 67 år løb sit første marathon i dag, og han klarede det i god stil. Det har jeg lyst til at fortælle hele verden. Kæmpe stort tillykke til min far 🙂 

Det blev endnu et Fredskov Marathon i godt løbevejr og godt selskab. Det er fantastisk, at jeg igen i dag havde nogen at løbe med. TAK 🙂

Under et marathon er jeg blevet vant til at spise 2-3 grovboller med ost eller nutella. Det gjorde jeg også i dag. Jeg bruger en del brændstof på at løbe marathon, så der skal fyldes på tanken. Derudover indtager jeg væske med kalorier. Før projektet drak jeg mest vand, når jeg løb marathon, men nu har jeg vænnet mig til at drikke f.eks. saftevand eller Faxe Kondi for at få ekstra kalorier. Jeg holder stadig min vægt. 

Efter løbet var jeg ude hos Jacob i Fysium. Jeg er lidt øm i den forreste del af foden, og for at afhjælpe det formede han såler til mig, som er 100 procent tilpasset mine fødder. Det føles godt, så jeg er klar til at afprøve det på Vestvolden i morgen. 

Det bliver en spændende dag. Vestvoldsmarathon er Peter Møllebros debut som marathonarrangør, og vi har glæden af at løbe på en ny rute. Derudover er det min løbeveninde Henriette Lisses marathon nr. 100, og dermed er hun den femte kvinde, der kommer med i Klub 100 Marathon Danmark.

I morgen skal jeg også være med til Powerade Copenhagen Half Marathon Expo i Sparta Hallen, hvor jeg kl. 16.00 på scenen bliver interviewet af I FORMs Chefredaktør Karen Lyager Horve. Det glæder jeg mig til. Det bliver en god dag 🙂

Dagen i tal

Tidspunkt Fredag den 7. september 2012, kl. 8.30
Sted Fredskov Marathon i København, www.fredskovmarathon.dk
Resultat 4.52.50
Løb nr. 55
Løb tilbage 311
Kilometer i alt 2.321,0 km

 

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2012/09/min-seje-far/

I dag er det Emilies fødselsdag………

I dag fylder Emilie 11 år, og vi startede dagen med fødselsdagsgaver og hygge. 

Derefter et Fredskov Marathon som sluttede med at familien tog imod os i målet, og Emilie var medaljepige 🙂

Nu er det fødselsdagshygge resten af dagen. Først i hallen hvor Emilie har to timers håndboldtræning.

Derefter har mormor og morfar inviteret til Emilies fødselsdag, så jeg ikke skal tænke på noget.

Fantastisk opbakning. Ja, det er et familieprojekt 🙂

Per Ejdorf skal også have en medalje

Per Ejdorf skal også have en medalje

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dagen i tal

Tidspunkt Torsdag den 6. september 2012, kl. 9.00
Sted Fredskov Marathon i København, www.fredskovmarathon.dk
Resultat 4.52.20
Løb nr. 54
Løb tilbage 312
Kilometer i alt 2.278,8 km

 

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2012/09/i-dag-er-det-emilies-fodselsdag/

En travl dag

Endnu et marathon i godt vejr. I dag var et internationalt løb, da Tony Gren kom fra Sverige 🙂

Det var anden gang, at jeg afholdte marathon fra min adresse. Ruten går forbi Viktor og Emilies skole og fodboldbanerne.

Super dejligt med en krammer, da vi løb forbi, mens det var frikvarter, og både Viktor og Emilie var i gang på fodboldbanerne. Et energitilskud 🙂

Efter marathon kørte jeg i Fysium, hvor det var godt for mig med sparring og massage af Jacob.

Så fortsatte en travl dag. Viktor har spillet fodboldkamp, og Emilie er i Frederiksberg Hallen og se håndboldkamp. 

Jeg nød at se Viktor spille. Dejligt med en onsdagskamp – lørdag formiddag er jeg i øjeblikket altid i løbeskoene. 

Nu går resten af aftenen med praktiske ting, og så skal jeg i seng. Emilie har fødselsdag i morgen, så vi står tidligt op for at spise morgenmad sammen, inden skole- og arbejdsdagen går i gang 🙂

Dagen i tal

Tidspunkt Onsdag den 5. september 2012, kl. 8.30
Sted Fredskov Marathon i København, www.fredskovmarathon.dk
Resultat 5.02.20
Løb nr. 53
Løb tilbage 313
Kilometer i alt 2.236,6 km

 

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2012/09/en-travl-dag/

Fredskov Marathon i København

Det var første gang, at Fredskov Marathon var på tur. Carsten Jensen har fundet en god rute, som går igennem Carlsberg, blandt andet Elefantporten og Carlsbergs Have. Derfra videre til Vestre Kirkegård, hvor vi løb forbi Staunings og Jens Otto Krags gravsteder.

Ruten er godkendt, og vi løber her igen fredag den 14. september. Det er fantastisk med alle de steder, jeg får set, når jeg har løbesko på 🙂 

Jonas Ørum løb sin første cannonball marathon. Stort tillykke. Han er klar til flere, så vi har gjort et godt indtryk 🙂

Dejligt at sidde lidt ned efter 42,2 km. Carsten Jensen, Annette Fredskov, Carsten Dahl

Dejligt at sidde lidt ned efter 42,2 km. Carsten Jensen, Annette Fredskov, Carsten Dahl

Da jeg kom hjem, sad Ulrich og læste kommentarer om mit projekt på Facebook. Artiklen om mine 50 marathon i træk har skabt debat, og det synes jeg er super. 

Der er både for og imod, og jeg har respekt for alle meninger.  Dejligt at vi ikke behøver at synes det samme. 

Nu skal jeg ud at købe fødselsdagsgave til Emilie og handle til depot i morgen. Så skal der laves aftensmad. Det håber jeg godt nok på, at Ulrich når, for så kan jeg se en halv time af Emiles træning. 

Selvom vi i vores familie har et anderledes og krævende projekt, så har vi de samme opgaver, som alle andre, der har en familie. I fællesskab kan vi meget 🙂

Dagen i tal

Tidspunkt Tirsdag den 4. september 2012, kl. 9.00
Sted Fredskov Marathon i København, www.fredskovmarathon.dk
Resultat 4.44.30
Løb nr. 52
Løb tilbage 314
Kilometer i alt 2.194,4 km

 

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2012/09/fredskov-marathon-i-kobenhavn/

Load more