SOMMERTID ER LØBETID

5 gode grunde til at tage dine løbesko med på ferie:

  1. Hvis du står op lidt før familien, kan du nyde løbeturen, inden de vågner, og så går det ikke ud over familietiden. Måske kan du ligefrem motivere andre til at løbe med.
  2. Når du har været ude at løbe, har du meget mere overskud til at nyde dagen sammen med familien. 
  3. Det er fantastisk at opleve andre steder med løbesko på. Du ser steder, som du ikke ville se og opleve uden ferie-løbeture.
  4. Du kan nyde feriens kalorier uden ekstra kilo.
  5. Du kommer ikke ud af form og skal kæmpe for at komme tilbage, når ferien er slut.

Afsted på ferie uden mine løbesko – aldrig. Jeg har haft de mest fantastiske morgenløbeture på forskellige destinitioner, inden familien vågner. Solopgang og byen vågner giver mig altid følelsen af, at de andre går glip af noget, når de vælger at sove i stedet for at tage på eventyr. Løbeturene giver mig energi og overskud, og det giver ikke mening at holde ferie fra at få energi og overskud. Jeg kan dog tage ferie fra at løbe på tid eller løbe et bestemt antal kilometer, men løbeture gør mig glad. 

For varmt? Smør solcreme på, tag vand med på turen og sæt tempoet ned, så kan du godt klare en løbetur i varmere vejr. Mange fortæller sig selv, at de ikke kan løbe i varmt vejr, men  hvad nu, hvis du fortæller en anden historie i dine tanker? Kroppen arbejder lidt mere for at køle ned i varmen, men det betyder ikke, at du ikke kan løbe. 

For mig er løbeture en del af min gode livskvalitet, og den skruer jeg ikke ned for, fordi det er ferie.
GOD TUR.

Jeg løber i tøj fra

Næste gang du skal købe løbetøj eller løbesko, får du 15% rabat* i SNOWFUN med rabatkoden Aneste. Du kan både handle online og i butikken i Roskilde.
*Rabatten gælder ikke i forvejen nedsatte varer.

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2021/06/sommertid-er-loebetid/