Foredrag

Book Aneste Fredskov til foredrag
eller få et uforpligtende tilbud. Kontakt hende her.

 Gå hjem med et smil på læben, ny motivation og begejstring samt enkle værktøjer til at skabe et fantastisk liv. Aneste Fredskov har besluttet sig for, at hun ikke kun vil leve et okay liv. Hun vil leve et fantastisk liv, og hun ønsker det samme for dig og alle andre.

Uanset hvilket foredrag du vælger med Aneste, får du enkle værktøjer med hjem, der er nemme at bruge og gør en forskel, hvis du vil opgradere dit liv.

Aneste er autentisk og går selv vejen. Hun blev kendt som maratonkvinden, da hun løb 366 maraton på 365 dage. Diagnosticeret med multipel sklerose gjorde hun, hvad de fleste troede var umuligt, og hun fortsætter med at gøre alt det, der fylder hendes hjerte med glæde. Glem alt om begrænsninger og gå efter guldet. Det er muligt for alle, og Aneste er meget passioneret omkring at inspirere folk til at få det bedste ud af hver eneste dag og få succes i livet.

Anestes motto er JEG KAN, JEG VIL, JEG GØR DET. Som hun siger, “hvis jeg kan, kan du også gøre det, du vil.” Aneste beskriver sig selv som en almindelig kvinde, der har fundet frem til sin indre styrke. En styrke Aneste er overbevist om, at vi alle besidder og kan finde frem. En styrke du kan bruge til lige nøjagtig det, du ønsker. Det, der gør dig glad og får dit hjerte til at banke lidt hurtigere. Det handler om at få det bedste ud af hver eneste dag.

Aneste kommer ud over scenekanten, når hun holder foredrag om stærk mentalitet at nå i mål, motivation, livsindstilling, valg, ansvar og positiv tænkning. Aneste udgav i 2013 bogen: “Maratonkvinden – 366 maraton på 365 dage”. I september 2018 udkommer hendes anden bog, Jeg kan – jeg vil – jeg gør det.

Foredragene er for alle. Aneste har med stor succes holdt foredrag i små og store virksomheder, foreninger, sportsklubber, pensionistforeninger, jobcentre, biblioteker, skoler og gymnasier. Se referencer her.

Foredrag

JEG KAN – JEG VIL – JEG GØR DET

Aneste Fredskovs motto er blevet en del af hendes DNA, jeg kan – jeg vil – jeg gør det. Mennesker kan meget mere, end vi tror, og det kan du også. Hør Aneste fortælle om drømme, motivation, STÆRK MENTALITET, kærlighed, LIVET og om at løbe til Paris. Det handler om at få det bedste ud af hver eneste dag. Publikum får ingredienserne og værktøjerne til succes, og hun ved af egen erfaring, at det virker. Du kan ikke undgå at blive smittet at Anestes begejstring og få følelsen af, jeg kan – jeg vil – jeg gør det.

DU KAN, HVAD DU VIL

Hør den spændende og meget ærlige historie om, hvordan det var at stå op hver morgen i et år og løbe 42,2 kilometer uanset hvad. Aneste Fredskov giver sine værktøjer videre, når hun fortæller om, hvordan hun fik stærk mentalitet og kom fra sygdomsramt til powerkvinde. Alle rives med, når Aneste fortæller passioneret og intenst. Via egne erfaringer inspirerer og motiverer hun publikum til at tænke, “Når hun kan, kan jeg også.”  Hun fortæller en inspirerende historie og viser, at du kan få succes – også i modgang.

Du er velkommen til at kontakte Aneste her. Book hende til foredrag eller få et uforpligtende tilbud.

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/foredrag/