FREDSKOV FOKUS PÅ MULIGHEDER RUN AND FUN

Hej skønne løbevenner

Vi vil gerne mødes til løb og er gerne kreative og har altid FOKUS PÅ MULIGHEDER. Derfor afholder vi FREDSKOV FOKUS PÅ MULIGHEDER RUN AND FUN

SØNDAG DEN 19. JULI 2020, KL. 8.30

Start: Fjordvangen 1, Stenbæksholm, 4700 Næstved. Der er parkering ved start og et toilet.

Vi løber i skønne omgivelser på Fredskov Happy Basic ruten. Ruten er 7 km, så du kan løbe 7 km, 14 km, halvmarathon, 28 km og maraton. Du er også velkommen til at gå. Vi har en tidsgrænse på 5½ time, hvilket betyder, at vi begynder at pakke sammen, men du løber bare færdig og får medalje og sluttid. Der er medalje til alle distancer. Du er også velkommen til at deltage virtuelt.

Der er depot og efter løbet en grilpølse samt øl og sodavand.

Max. 50 deltagere denne skønne dag, hvor vi har bestilt solskin 🙂
 
Det bliver som altid en stor fornøjelse at løbe sammen med mange af jer skønne mennesker på en dejlig rute. Vi tager selvfølgelig hensyn til hinanden og overholder retningslinjerne for at undgå COVID19.
Tilmeldingsgebyr 110 kr. for alle distancer. Tilmeldingsgebyr betales på Mobile Pay 40473027 eller her. Du er først tilmeldt, når tilmeldingsgebyr er betalt. Tilmeldingsgebyr refunderes ikke, men senest to dage før løbet, er du er velkommen til at overdrage tilmeldingen til en anden løber eller flytte den til en anden dag.

Ved tilmelding accepterer du, at løbet foregår på eget ansvar. Du giver ligeledes tilladelse til, at vi offentliggør dit navn på deltagerlisten og dit resultat på resultatlisten samt bruger eventuelle billeder fra løbene.

Vi, Fredskov Teamet, glæder os til en festlig dag i løbeskoene.

REGLER
Vi følger Klub 100 Marathon Danmarks regelsæt.

Løberen er selv ansvarlig for at få målt sin sluttid. Tiden noteres på deltagerlisten i depotet.
Uret må ikke stoppes undervejs.
Urets autopause-funktion skal være deaktiveret.
Ved tilmelding accepterer du, at løbet foregår på eget ansvar.
Der må ikke smides affald i naturen. Brug skraldespanden ved depotet.
Vi overholder færdselsreglerne og er ikke til gene for andre trafikanter.

ARRANGØR
Aneste Fredskov
40473027
aneste@aneste.dk

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/fredskov-fokus-paa-muligheder-run-and-fun/