GLAD I LÅGET
– JA TAK

Det er fantastisk at sætte et mål og nyde suset, når målet nås. Det gjorde seje Christina Lagersted i dag, da hun løb over målstregen efter at have løbet maraton nummer 100. KÆMPE STORT TILLYKKE ❤️

Jeg har nydt mange ture sammen med Christina, som løb første maraton til Fredskov Marathon og var en trofast støtte under 366/365 – også som supporter med barnevogn. YOU ROCK ❤️❤️

Jeg kan godt lide at sætte mål for mig selv, for så forpligter jeg mig og gør en ekstra indsats. Lige nu mangler jeg fire maratonløb, før jeg er klar til nummer 700 til Copenhagen Marathon, som er mit næste mål.

www.aneste.dk

Dagen i tal

Maraton #694 i det dejligste solskinsvejr. Jeg kan ikke få armene ned over det skønne forår og den lyse tid, som giver ekstra energi.

I sidste uge havde jeg trætte ben og den samme rute tog næsten 40 minutter længere at løbe. I dag var benene friske og fulde af energi – ihvertfald på den første halve marathon 🙂 Jeg nød turen og  kvaliteten af mine tanker var høj, uden at jeg gjorde en indsats for det.

Det virker altså med powersætninger og mentalt arbejde. NU er mine tanker automatisk positive det meste af tiden, og det gør en forskel i mit liv med mere sundhed, mere glæde, indre ro samt højere målopfyldelse. Det kan man da kun sige JA TAK til. Jeg har også gjort en indsats for det, men det er MEGET MERE END ARBEJDET VÆRD.

Jeg kan, jeg vil, jeg gør det.
Jeg er frisk og fuld af energi.

www.aneste.dk

Dagen i tal

Restitutionsmarathon var dagens disciplin. Jeg vidste, at mine ben ville være trætte efter lørdagens udfordringer til MSRUN, men jeg har stadig et mål om 700 maraton til Copenhagen Marathon den 19. maj, og i min kalender i dag stod maraton nummer 693.

Det er et stykke tid siden, at jeg har mærket en sådan træthed, og det lyder måske lidt mærkeligt, men jeg glædede mig faktisk til at mærke, hvordan jeg kan få det til at fungere til trods for træthed.

I solskins- og blæsevejr hyggede jeg mig sammen med Carsten, som havde jetlag, så vores tempo passede godt sammen. Seje Carsten løber nummer 500, når jeg løber nummer 700, og vi har løbet mange skønne ture sammen. Han var min pacer, da jeg sidst satte PR. Mon det snart er tid til det igen? 🙂

www.aneste.dk

Dagen i tal

MS RUN handler om at løbe en tur og samtidig samle ind til forskning i sclerose, så vi kan få en verden uden sygdommen. Jeg har selv haft sygdommen inde på livet, men i dag har jeg ingen symptomer og i min bevidsthed er jeg sund og rask. Jeg er meget taknemmelig og vil gerne give det videre og gøre en forskel for andre. 

HER kan du stadig nå at hjælpe mig med at hjælpe andre 🙂

Det blev en fuldstændig fantastisk og udfordrende dag i løbeskoene. 50 kilometer fra Aarhus til toppen af Himmelbjerget og retur. Torben Sæderup var frisk med på Team Aneste Fredskov, og Kim Kammersgaard var vejviser og depot på cykel. En lige så hård opgave, ihvertfald for bagdelen, som for vores ben 🙂

Jeg havde ikke forholdt mig til, hvad det betød, at der var 875 højdemeter på ruten. Det er altså en slat bakker, så det gik op og ned i modvind mod Himmelbjerget. Her havde jeg masser af overskud og nød turen og det fantastiske landskab.

Da vi nåede toppen af Himmelbjerget var jeg helt høj. NU skal vi bare hjem igen i medvind. Vi flyver 🙂

Det gjorde jeg også et stykke. Opbakningen fra gutterne, der arrangerer MS RUN, var motiverende, men de fleste af de andre hold løb 50 km, så der skete ikke så meget på turen tilbage til Aarhus. Der skulle jeg virkelig motivere mig selv, og selv om landskabet er skønt, var især de sidste 10 km mentalt hårde.

Torben stoppede ved 80 km, hvor han havde løbet 30 km længere end planlagt og 18 km mere, end han nogensinde havde prøvet før. STÆRKT.

JEG KAN, JEG VIL, JEG GØR DET. De sidste 10 km kæmpede jeg med mine tanker. Jeg havde mest lyst til at gå resten af vejen, selvom jeg godt kunne løbe. Tårerne stod næsten i øjnene, fordi jeg var mentalt træt, og så manglede jeg energi. Undervejs synes jeg, at jeg fik nok energi, men når jeg ser tilbage, var jeg gået kold. Jeg skal være endnu bedre til at få brændstof på de meget lange ture. Jeg var helt stille og skulle bag busken mange gange. På et tidspunkt begyndte Kim at snakke til mig om Copenhagen Marathon og PR, nu formen er så god. Der begyndte jeg næsten at hyperventilere, da jeg slet ikke kunne overskue andet end det næste skridt.

Til trods for mentale udfordringer lød det i mit hoved: Kom så. Jeg kan godt. Jeg er snart i mål. Jeg kan, jeg vil, jeg gør det. De sidste kilometer er ingenting. Jeg har løbet så langt. Der er kun en brøkdel tilbage. KOM SÅ. JEG KAN GODT. Jeg kan, jeg vil, jeg gør det. Jeg har energi til det sidste. Jeg kan, jeg vil, jeg gør det. På den måde tog det ene skridt det andet. De sidste 5 km følte jeg, at jeg fik lidt hjælp. Den sidste gang i busken, tænkte jeg, kære Gud, hjælp mig til at komme godt igennem det sidste stykke. Tak.

Det var vigtigt, jeg gjorde en ekstra indsats, jeg havde tillid og jeg troede på det, så jeg nåede mål. Det var en fuldstændig fantastisk følelse, og jeg skreg af begejstring 100 meter før mållinjen, YEEESSS! Glemt var alle udfordringer og kun en kæmpe glæde, tilfredsstillelse og stolthed fyldte mig op ❤️

Jeg har sagt TAK til Kim mange gange, fordi han ville køre på cykel ved siden af mig i 100 km. Det var en hård opgave for bagdelen at side i sadlen i 11 timer i langsomt cykeltempo. Udover service med depot og vejvisning var de sidste 10 kilometer nemmere at komme igennem med Kim ved min side, selvom han var ved at tage livet af mig med snak om PR 🙂 🙂

JEG KAN, JEG VIL, JEG GØR DET

www.aneste.dk

Dagen i tal

Vi bestemmer selv, hvordan vi ser verden

Regn og blæst er surt, hvis du giver det lov til at være surt, og det får det ikke lov til i min verden. Jeg vælger, at regn og blæst skal være en form for fornøjelse, og det kan det godt være, selvom jeg hellere vil løbe i tørvejr, vindstille og solskin.

Hverdagen og hele mit liv er så meget bedre med en stor ja-hat, ligesom Peter Plys.

I dag løb jeg maraton nummer 690, så jeg er godt med i forhold til at nå mit mål om nummer 700 til Copenhagen Marathon den 19. maj. Det er samtidig super træning til MSRUN den 30. marts, hvor jeg løber 100 kilometer og samler ind til mere forskning i sclerose. Et formål, der til trods for at jeg har erklæret mig selv rask, stadig står mit hjerte nært. Hvis du vil hjælpe mig med at hjælpe, kan du støtte her.

Vejrudsigten sagde regn, så det var skønt at starte i tørvejr. Da regnen så kom, glædede jeg mig over, at det ikke blæste så meget. Da det begyndte at blæse mere, tænkte jeg, at det kunne være meget værre. Mens jeg nærmede mig målet, tænkte jeg på, hvor fantastisk det varme bad bagefter ville føles.  Jeg bestemte fuldstændig selv, hvad jeg tænkte om situationen, og jeg valgte JA-HAT. Jeg kan, jeg vil, jeg gør det. Jeg er frisk og fuld af energi. 

At tænke positiv automatisk. At have tillid til livet i stedet for mistro og frygt. At føle kærlighed i mange situationer. At se muligheder frem for begrænsninger. At smile det meste af tiden. Det træner jeg i hver eneste dag, og på den måde øger jeg fortsat min livskvalitet og målopfyldelse. Du kan gøre det samme.

Hvordan lever du dit liv? Gør din hverdag dig glad? Fylder du dit liv med aktiviteter, der gør dig glad? Mennesker der gør dig glad? Tanker der gør dig glad? Det er meningen. at du skal være glad det meste af tiden. Er du det?

Hvis du vil blive bedre til at leve med JA-HAT, kan jeg hjælpe dig. Du vælger selv hvordan:

Book mig til en session. Læs mere her.

Vær med på min workshop. Læs mere her.

Vær med på et online kursus. Læs mere her.

Læs mine bøger. Læs mere her.

Køb billet til foredrag. Læs mere her.

NÅR JEG KAN, KAN DU OGSÅ. DET VED JEG. JEG VED, AT DU KAN.

Dagen i tal