Regnbue over Kalundborg

Vejrudsigten lovede godt nok sol sidst på eftermiddagen, men det var svært at tro på i formiddags, da regnen stod ned i lårtykke stråler (overdrivelse fremme forståelsen :-))

I dag havde DMI ret. Solen skinnede og himlen var blå, da Quattro-Marathon, løb nr. 2 blev sat igang kl. 17.00.

Vi fik kun få dråber vand undervejs. Ikke nok til at blive våd, men nok til at der kom en flot regnbue på himlen.

Ruten i dag var anderledes end i går. I går løb vi otte runder på en næsten flad rute, dog med indbyggede forhindringer langs vandet, hvor underlaget var meget ujævnt med sten.

I dag var udfordringen bakker – en kuperet rute, som vi skulle løbe fire gange. De første fire kilometer var op ad bakke, og det var hårdt på alle runderne, men især på sidste omgang, hvor jeg slap Henriette og satte farten ned. 

Henritte og jeg løb sammen i går – en del af tiden sammen med vores gode løbeven Jerk W. Langer. Super hyggeligt med snak og grin.

I dag havde vi snakket hele dagen, så der var ikke lige så meget snak under løbet. Bakkerne indbød heller ikke til snak. Det har vi så indhentet nu 🙂

Nu skal jeg lige nå en god nattesøvn. I morgen ringer vækkeuret kl. 8.00, morgenmad kl. 8.30 og marathon kl. 10.00 🙂

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2012/06/regnbue-over-kalundborg/

Skriv et svar

Your email address will not be published.