En helt almindelig torsdag i Næstved. Fredskov Marathon, kl. 8.30 og 8 friske deltagere til start. Det er imponerende 🙂
Syv af os havde løbet Fredskov Marathon før, mens Ditte Laulund løb Fredskov Marathon for første gang. Jeg bliver altid glad, når der kommer nye, der har lyst til at være med. Ditte løb sit andet marathon i dag, og hun kommer igen – sagde hun selv 🙂
Hygge i garagen inden start Gasovnen holder garagen varm 42,2 km forude i godt selskab
Dagens friske marathonløbere. Rene Hjorth Olsen, Morten Blok, Annette Fredskov, Claus Ø. Christensen, Morten Walter, Ditte Laulund og John Rua. Ulrik Pihl nåede ikke startbilledet.
Det var lidt køligere i dag, men solen kiggede frem og det var tørvejr. Første omgang tog vi i samlet flok. Resten af turen fulgtes jeg med Claus Ø. Derudover havde vi fornøjelsen af omgange med både min mor og far i løbetøj.
Hygge efter marathon Dejligt med en varm garage og varmt at drikke Ditte Laulund og Annette Fredskov efter 42,2 km
Nu er der kun 3 dage og 3 marathon til jeg når halvvejs 🙂
Dagen i tal
Tidspunkt | Torsdag den 10. januar 2013, kl. 8.30 |
Sted | Fredskov Marathon, www.fredskovmarathon.dk |
Resultat | 4.55.17 |
Løb nr. | 180 |
Løb tilbage | 186 |
Kilometer i alt | 7.596,0 km |