2 x 42,2 km

I dag var der en speciel stemning til Ø-Marathon. Der var marathon både kl. 8.00 og kl. 13.30. Flere valgte ligesom jeg kun det ene løb, mens 13 af løberne prøvede kræfter med begge løb. 

Jeg mødte ind kl. 8.00 i dejligt forårsvejr. Der kom et par byger, men det var lunt, så det gjorde ikke noget. Jeg har ikke glemt den kolde vinter, så jeg nyder det lune vejr i fulde drag.

Da jeg kom i mål efter 42,2 km, var de andre ved at fylde energi på tanken til de næste 42,2 km. Selvom jeg havde løbet lidt stærkere end normalt, følte jeg mig forbløffende frisk og havde følelsen af, at jeg godt kunne have fortsat med de andre. 

En skøn følelse som jeg sætter på bankbogen. Så skal det nok gå den sidste dag i projektet, hvor jeg skal løbe 2 x 42,2 km. Det gjorde jeg for første gang til Ø-Marathon for et år siden. 

Nu sidder jeg og nyder solen på terrassen. Det er lidt svært at se computerskærmen, men jeg kan ikke sidde inde i det gode vejr.  Jeg tænker tilbage på en dejlig dag og glæder mig over alle de skønne mennesker, jeg kender. Tak for i dag 🙂

Dagen i tal

Tidspunkt Torsdag den 9. maj 2013, kl.  8.00
Sted Ø-Marathon, www.marathonlisse.dk
Resultat 4.47.26
Løb nr. 299
Løb tilbage 67
Kilometer i alt 12.617,8 km

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2013/05/2-x-422-km/

1 kommentar

    • Kristian on 9. maj 2013 at 23:33
    • Svar

    Hej Annette

    Jeg har fulgt dit projekt længe, og er dybt fascineret af det du gør. Jeg skal selv løbe mit første marathon i år (måske bliver det fredskov marathon..) Anyways, jeg var ude og køre i dag og køre langs Amager strand og ser en kvinde (med ryggen til) løbe langs vandet. Der er mange løbere der løber ved stranden, men min første tanke var "der løber Annette" og efter jeg så har tjekket hvor du løb i dag, fandt jeg så ud af at det var dig jeg så 😉 lidt mærkeligt at jeg bare vidste det var dig eftersom jeg aldrig har mødt dig irl 😉  – Keep going, you are doing great!

    Hilsen Kristian

Skriv et svar

Your email address will not be published.