5 Tårns Quintublemarathon

I disse dage er der marathonfest i Kalundborg med fem marathon på fire dage. Jeg sluttede mig først til festen i dag, selvom den startede i torsdag. Torsdag og fredag startede løbene først kl. 17.00, og det kunne jeg ikke få til at passe ind i mine programmer.

Fem marathon på fire dage betyder jo, at der skal løbes to marathon den ene dag, så da jeg kom i mål i dag, var starten ved at gå til løb nummer to, der startede kl. 15. Mens jeg skriver lige nu løber de rundt i Kalundborg – nogle i gang med andet marathon i dag og det fjerde på tre dage 🙂

Jeg var forberedt på en hård dag med ikke så godt vejr og mange bakker. Ruten er 10,5 km og cirka 4 kilometer er op ad bakke. 

Det var gråvejr hele turen men ingen regn, og vinden kom fra den rigtige side, så det endte med godt løbevejr 🙂

Bakkerne lå hvor de altid har gjort, men så handler det om at sætte den ene fod foran den anden og indlægge små intervaller, hvor man går. Bare 100 meters gang indimellem hjælper restitutionen og er givet godt ud i det samlede regnskab.

Jeg kom rigtig godt igennem dagens marathon i godt selskab, og jeg er klar til endnu en dag i Kalundborg i morgen 🙂

Det er nogle lange marathondage her i weekenden. Løbet starter først kl. 10.00 i Kalundborg, og det betyder, at jeg først er hjemme i Næstved igen ved 17-tiden. Så skal jeg lige i bad, lave indlæg osv., før jeg er klar til at holde fri med familien. 

Nu er jeg tæt på lørdagshygge med min dejlige familie 🙂

Dagen i tal

Tidspunkt Lørdag den 22. juni 2013, kl.  10.00
Sted 5 Tårns Quintublemarathon, www.5taarnsmotion.dk
Resultat 4.56.41
Løb nr. 343
Løb tilbage 23
Kilometer i alt 14.474,6 km

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2013/06/5-tarns-quintublemarathon/

Skriv et svar

Your email address will not be published.