Vådt og gråt, men stadig godt

Det var gråt, vådt og koldt fra morgenstunden, men heldigvis var det ikke så slemt, som det så ud til indefra. Da vi først kom i gang, fik vi hurtigt varmen. Det var snesjap, så skoene blev lidt våde, men det mærker jeg ikke, når musikken spiller. Fødderne er varme, så de fryser ikke, selvom de er lidt våde. 

Der kom nogle regnbyger undervejs, men vinden kom fra den rigtige side, så vi havde modvind på et stykke, hvor der er lidt læ. Ja, der var egentlig ikke noget at klage over 🙂

Jeg følte mig godt nok lidt træt og tung i dag, men det skal der være plads til, og i mål skal jeg nok komme.

Vi bestemmer selv, hvordan vi ser verden. Jeg vælger at tage de klare briller på, hvor livet ser lyst ud, og jeg kan se, at der er løsninger på de udfordringer, som livet giver mig.

Et er sikkert – vi får allesammen udfordringer undervejs, og det er vores eget ansvar at komme videre.

Uanset hvad livet udfordrer dig med, bestemmer du selv, hvordan du reagerer. Det er dit liv – dit ansvar.

Så i dag var det vådt og gråt, men stadig godt 🙂

Dagen i tal

Tidspunkt Fredag den 17. januar 2014, kl. 8.30
Sted Fredskov Marathon, www.fredskovmarathon.dk
Resultat 4.20.08
Marathon i alt 484
Marathon i 2014 4

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2014/01/vadt-og-grat-men-stadig-godt/

Skriv et svar

Your email address will not be published.