Flot debut

Ja, det er mig selv, jeg taler om, når jeg siger FLOT DEBUT. Jeg glemmer lige alt om Janteloven 🙂

Jeg løb mit første ultramarathon i dag. Det hedder ultramarathon, når distancen er længere end et marathonløb, men i almindelighed ved 50 kilometer og mere.

Beslutningen om at debutere på 50 kilometer traf jeg i går aftes. Jeg havde overvejet det i flere dage, og jeg kunne mærke i hele min krop og sind, at det ville jeg bare gerne. Familien sagde, at jeg skulle komme afsted, så det gjorde jeg 🙂

Gad vide hvor lang tid, jeg er om 50 kilometer, tænkte jeg, og kom frem til den konklusion, at en tid på 5.15 ville jeg være rigtig tilfreds med. 

Jeg lagde ud med et godt tempo, og tænkte, at jeg ville fortsatte i den fart så længe, jeg kunne. Benene havde det godt og jeg tænkte positive tanker, så jeg holdt farten. Da uret viste 42,2 km sagde tiden 3.57, og jeg var dermed under den magiske grænse på 4 timer om et marathon, som jeg ikke har været rigtig længe. FEDT 🙂

8 kilometer tilbage og det lykkedes at holde farten, så jeg var jublende lykkelig og stolt, da jeg løb over målstregen 🙂

IMG_0915IMG_0916IMG_0919

 

 

 

 

 

 

 

Dagen i tal

Tidspunkt Lørdag den 15. februar 2014, kl. 9.00
Sted Damhus Cannonball Marathons, www.cannonballmarathons.dk
Distance 50 km
Resultat 4.44.24
Ultramarathon i alt 1

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2014/02/mit-foerste-ultramarathon/

Skriv et svar

Your email address will not be published.