Klar igen

Det var først, da jeg vågnede i  morges, at jeg besluttede mig for at stille til start til Ø-Marathon kl. 13.30. Efter tre ugers marathonpause var lysten tilbage.

I dag var der double Ø-Marathon med start klokken 8.00 og igen klokken 13.30. Jeg kom frisk til andet løb 🙂

 

 

 

 

 

 

 

 

Vejret var godt, og i Amager Strandpark var der masser at se på. Mange mennesker med hver deres aktiviteter. Strandfodboldturnering, polterabend, familieudflugter og nøgenbadning med studenterhue på. Indimellem skulle vi løbe i zig zag mellem cykler, folk på rulleskøjter og Segways. Dejlig energi og skønt at se folk der hygger sig. 

De første 30 km var jeg godt løbende, men så blev jeg straffet. Min impulsive beslutning om at løbe marathon medførte, at jeg ikke havde forberedt mig godt nok. Jeg havde ikke spist og drukket nok inden løbet, og jeg glemte at tage salt med. Sammen med varmen var det en dårlig kombination, så de sidste 12 km var jeg utilpas med kvalme og dårlig mave. 

Det første jeg gjorde, da jeg i mål, var at kaste op, og så fik jeg det bedre 🙂

Selvom jeg har løbet så mange marathon, kan jeg stadig træde ved siden af. Det viser, som jeg altid siger, “vi altid skal have respekt for de 42,2 kilometer.”

Nu er jeg ved at fylde depoterne op igen. En kold smoothie gjorde underværker 🙂

Dagen i tal

Tidspunkt Lørdag den 28. juni 2014, kl. 13.30
Sted Ø-Marathon, www.marathonlisse.dk
Resultat 3.57.18
Marathon i alt 517
Marathon i 2014 37

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2014/06/klar-igen/

Skriv et svar

Your email address will not be published.