Klar til 800 maraton jubilæumsfest den 22. februar 2020

Det store mål er sat med 1000 maratonløb i maj 2021 til Copenhagen Marathon, men før jeg når det, er der mange delmål. Et af dem er nummer 800, som stadig er en del løb væk, men regnestykket siger tre maratonløb i gennemsnit om ugen, og det passer cirka med jubilæum lørdag den 22. februar 2020. Så sæt kryds i kalenderen hvis du vil være med til løbefest. Der er kommer mere info hurtigst muligt.

Ja, jeg tør godt sætte store mål for mig selv. Mål, der kræver, at jeg gør en ekstra indsats, Mål, der kræver, at jeg tror på det og har tillid til, at jeg finder vejen gennem eventuelle udfordringer. Mål, der kræver, at jeg motiverer mig selv, når jeg ikke synes, det er det fedeste i verden. Jeg tør godt forpligte mig og sige det højt til hele verden. DET ER DET, JEG GØR. Så kan jeg bruge det som motivation en dag, hvor lysten ikke er så stor. De andre regner med mig, så jeg kan ikke stoppe. 

Hvad er det værste, der kan ske? At det ikke giver mening for mig i det lange løb, og så må jeg ændre på min målsætning. At sætte et forkert mål, gør mig jo ikke til et dårligt menneske, vel! Så jeg er endnu engang sprunget ud på dybt vand, og jeg er 100 procent sikker på, at jeg ikke drukner 🙂

MÅL er et fantastisk værktøj, hvis du gerne vil nå lidt længere, og det er ikke farligt. Tværtimod er mål med til at øge din livskvalitet og bringe mere glæde ind i dit liv. Book session med mig hvis du vil opnå alle fordelene ved at sætte mål og derefter nå målet. Kontakt mig på aneste@aneste.dk eller 40473027.

Det fyldte mine tanker på løbeturen i dag. En dag hvor kroppen var træt, så jeg lavede en aftale med mine celler om at tage det stille og roligt og sammen nå i mål. Tak til min fantastiske krop og mine skønne celler for samarbejdet. Det er jo for vildt, hvad kroppen kan. Jeg er en stor beundrer.

www.aneste.dk

Dagen i tal

Tidspunkt Fredag den 20. september 2019, kl. 8.30
Sted Fredskov Happy Basic
Resultat 4.27.48
Marathon i alt 738
Ultraløb i alt 26
Marathon i 2019 60

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2019/09/klar-til-800-maraton-jubilaeumsfest-den-22-februar-2020/