FREDSKOV RUN & FUN – INFORMATION

START
Der er start og mål på Kasernevej 24 i Næstved, hvor vi lejer Firmasports lokaler. Der er parkering tæt på.

RUTE
Du kan løbe maraton, halvmaraton samt 7,5 KM og 15 KM. Ruten er 7,47 km og afmærket med skilte. Se ruten her. Både på maraton- og halvmaratondistancen er sidste runde afkortet. Der er en FREDSKOV RUN & FUN medalje til alle deltagere.

DEPOT
Under løbet er der depot med vingummi, lakrids, chokolade, bananer, kiks, peanuts, Faxe Kondi, saftevand, vand og meget mere. Efter løbet er der kaffe, kage og lidt at spise.

TILMELDING
Tilmelding via betaling 110 kr.  på Mobile Pay 612555 med oplysning om navn, distance, dato og mobilnummer.  Deltagergebyr 110 kr. for alle distancer. Tilmeldingsgebyr refunderes ikke, men du er velkommen til at overdrage tilmeldingen til en anden løber eller flytte dit startnummer til en anden dag.

Ved tilmelding accepterer du, at løbet foregår på eget ansvar. Du giver ligeledes tilladelse til,  at vi offentliggør dit navn på deltagerlisten og dit resultat på resultatlisten samt bruger eventuelle billeder fra løbene.

REGLER
Vi følger Klub 100 Marathon Danmarks regelsæt. Læs her.

  • Løberen er selv ansvarlig for at få målt sin sluttid. Tiden noteres på deltagerlisten i depotet.
  • Uret må ikke stoppes undervejs.
  • Urets autopause-funktion skal være deaktiveret.
  • Ved tilmelding accepterer du, at løbet foregår på eget ansvar.
  • Der må ikke smides affald i naturen. Brug skraldespanden ved depotet.

Se eventuelt mere information om de enkelte løb på deltagerlisten.

ARRANGØR
Aneste Fredskov
aneste@aneste.dk

 

Jeg løber i tøj fra

Næste gang du skal købe løbetøj eller løbesko, får du 15% rabat* i SNOWFUN med rabatkoden Aneste. Du kan både handle online og i butikken i Roskilde.
*Rabatten gælder ikke i forvejen nedsatte varer.

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/information-om-fredskov-run-fun/