Nu trænger jeg til at slappe af – mentalt. Fysisk har jeg det fint, men jeg er mættet af indtryk efter mange dejlige, men travle dage. Da jeg tog afsted i morges til Damhus Cannonball Marathon, glædede jeg mig til at komme hjem og slappe af. Ikke fordi jeg ikke havde lyst til at løbe, men fordi jeg mentalt var træt.
Nu sidder jeg herhjemme. Ulrich og Viktor har ryddet op på Viktors værelse og er i gang med at sælge fodboldkort på QXL. Jeg sidder med computeren i skødet. Når jeg er færdig, har jeg lovet Viktor at gå med ud og kaste bolde til ham på trampolinen. Alt er godt 🙂
I dag indviede jeg min nye smarte Salomon løbejakke, som jeg fik i går i Fysium. Dejlig komfortabel og perfekt til dagens vejr med en langærmet bluse indenunder. Vi startede og sluttede i solskin. Undervejs blev himlen faretruende mørk, men vi slap heldigvis for nedbør. Vind kunne vi dog ikke komme udenom.
Løbsarrangør Rene Hjort Olsen løb sit marathon nr. 200. Stort tilykke til ham. Rene satte danmarksrekord i 2010, da han løb 120 marathonløb på et år. Da jeg første gang hørte om ham, tænkte jeg, "det kan man da ikke", men her halvandet år efter er mit verdensbillede helt anderledes 🙂
Peter Møllebro, Annette Fredskov, Ulrik Bruun, Henriette Lisse og Jubilar Rene Hjort Olsen i mål
Jeg havde regnet med en stille og rolig tur i dag, og det blev det også – i rigtig godt selskab. Gode snakke om store og små ting. 5 km før mål snakkede jeg dog for meget – var ihvertfald ukoncentreret for jeg snublede over en ujævn flise og faldt. Heldigvis nåede jeg at læne mig mod højre, så jeg faldt i græs i stedet for på asfalt. Der skete ingenting bortset fra, at jeg lige pludselig var meget træt. Heldigvis blev jeg fulgt godt i mål af Peter, Henriette, Ulrik og Rene.
Der er mange spændende mennesker og mange forskellige mål. I dag var ingen undtagelse, hvor super seje Niels Høg satte PR (personlig rekord), og Claus Ø løb sit fjerde marathon i træk – han fortsætter i morgen med det femte. Fie er klar til at sætte PR i Paris i næste weekend. Der er altid spændende historier at høre – det er meget fascinerende. På den ene side er vi sammen, og på den anden side er vi alene og altid med vores egne mål. Selvom vi løber sammen, er vi alene med den træthed og smerte, som vi oplever, når vi løber marathon. Det er en fascinerende verden 🙂
I morgen tager jeg til Odense og løber Fruens Bøge Marathon. Det er altid hyggeligt at løbe hos Kevin. Der mødes hele Danmark 🙂
