Flere sponsorer

Jeg er taknemmelig hver gang nogen siger JA TAK, vi vil gerne være med på dit hold. Vi vil gerne være medvirkende til, at dit vilde marathonprojekt kan lade sig gøre. Vi vil gerne være med til at skrive historie. 

I denne uge er der kommet flere navne på sponsorsiden og flere er på vej.

Super dejligt at Xerox har sagt ja tak til at være med. Det betyder blandt andet, at jeg selv kan lave labels til medaljerne til Fredskov Marathon, hvilket er en stor hjælp, når jeg arrangerer mange løb. På søndag er der debut på labels til Fredskov Marathon. Der er forøvrigt deltagerrekord med 13 deltagere indtil videre. Du kan stadig nå at tilmelde dig til halv- eller hel marathon. Vi printer bare nogle flere labels. Bare for at lokke lidt – pålidelige kilder siger, at det bliver solskinsvejr i Næstved på søndag 🙂

I går havde jeg et rigtig godt møde med Martin Bay Sørensen, Filialdirektør i Arbejdernes Landsbank i Næstved. Vi var kreative, mange ideer blev diskuteret, og jeg er glad for at have aftalt et samarbejde.

En anden spændende sponsor er Kornerup Design.

Som jeg skrev i går er Dorthe Kornerup i fuld gang med at designe logoer, som jeg skal bruge i forbindelse med Fredskov Marathon og 366 marathon på 365 dage. Jeg forventer at præsentere logo i starten af juni.

Så det går godt 🙂 I dag er der 65 dage til start på 366 marathon på 365 dage, og jeg er klar. Jeg GLÆDER mig meget til at komme i gang, og jeg føler mig efterhånden godt klædt på til udfordringerne – både fysisk og psykisk.

Løbemæssigt har denne uge været meget stille og rolig, og det fortsætter de næste to uger, hvor jeg er på ferie i Kina med familien. Det glæder vi os meget til – nye spændende oplevelser og hygge med familien. Det er første gang, at Emilie, Viktor og jeg er i Asien, og det skulle være meget anderledes end det, vi er vant til, så vi er meget spændte.

Heldigvis bliver der mulighed for et marathon i Kina – The Great Wall Marathon næste lørdag. Det bliver et oplevelsesløb, hvor jeg både regner med at kommer til at løbe, gå og kravle 🙂

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2012/05/flere-sponsorer/

Skriv et svar

Your email address will not be published.