Marathon i topklasse

Da jeg vågnede i morges lød det som om, det var rigtig efterårsvejr med regn og rusk, så et øjeblik havde jeg mest lyst til at blive under dynen. Det går jo ikke. Jeg skal på arbejde som de fleste andre 🙂

Heldigvis var vejret slet ikke så slemt, som det lød indefra. Tørvejr og lidt vind. Regnvejret kom først igen i eftermiddags.

Det var et stort startfelt i dag på en almindelig torsdag. De kom i busser fra København 🙂 Super dejligt at så mange har lyst til at løbe marathon. Meget hygge og gode grin 🙂 

Som altid sørgede mine forældre godt for os. Det er en stor hjælp for mig, at jeg kun skal koncentrere mig om at løbe. Mine forældre sørger for depot og tager imod i målet. TAK mor og far 🙂

Busserne havde ikke travlt med at komme tilbage til København, så der var hygge og snak efter løbet 🙂

Hver fjerde uge får mine fødder et eftersyn af fodterapeut Malene Schmøde. Det glæder jeg mig altid til. En times hygge samtidig med at mine fødder bliver kampklar igen.

I forhold til den belastning jeg udsætter mine fødder for, har de det rigtig godt. Jeg passer godt på dem med gode løbesko og pleje af fødderne.

Nu vil jeg pleje mine ben resten af aftenen, så de er klar til 42,2 km i morgen 🙂

Dagen i tal

Tidspunkt Torsdag den 1. november 2012, kl.  8.30
Sted Fredskov Marathon, www.fredskovmarathon.dk
Resultat 4.52.04
Løb nr. 110
Løb tilbage 256
Kilometer i alt 4.642,0 km

 

 

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2012/11/marathon-i-topklasse/

Skriv et svar

Your email address will not be published.