Tøsetur

Selvom der er flere og flere kvinder, der løber marathon, er der stadig flest mænd på startlisterne.

I dag var ingen mænd på startlisten, så det var dametur. Til trods for mine 40 år synes jeg ikke, at jeg er en dame, så derfor må det være TØSETUR 🙂

Jeg havde en hård tur. Mine ben var trætte fra starten, og sådan blev det ved med at være. 

Lysten til at gå en gang imellem var større end normalt, men jeg ville også i mål hurtigst muligt. 

I den sidste uge har der været flere dage med ekstra trætte ben, så det er vigtigt, at jeg passer på mig selv, tager den med ro og ikke lader mig rive med af godt selskab, selvom det er svært 🙂

Mit vigtigste redskab er farten, og hvis jeg har for mange dage med trætte ben, må jeg sætte farten ned og mindske belastningen. Det vil jeg blive ved med at huske mig selv på.

IMG_5684Det er ikke kun mig selv, jeg skal passe på. Det vigtigste i mit liv er at være mor. Jeg passer på mine børn, så godt jeg kan og ruster dem til livet.

Jeg får ordnet mine fødder hver fjerde uge, så de har det godt i løbeskoene. 

Emilie spiller meget håndbold, og det er hårdt for hendes fødder. Derfor fik hun i dag hendes første fodbehandling hos fodterapeut Malene Schmøde

Nu har Emilie igen verdens blødeste fødder, og vi havde en dejlig eftermiddag sammen 🙂

Det er dejligt at løbe marathon, men det er endnu bedre at være mor 🙂

Dagen i tal

Tidspunkt Mandag den 25. februar 2013, kl.  8.30
Sted Fredskov Marathon, www.fredskovmarathon.dk
Resultat 4.58.39
Løb nr. 226
Løb tilbage 140
Kilometer i alt 9.537,2 km

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2013/02/tosetur/

Skriv et svar

Your email address will not be published.