Plads til mere elendighed

TRÆT, TRÆT, TRÆT. Det er kort fortalt diagnosen for i dag. Mine ben brokkede sig og hovedet arbejdede hårdt for at finde det positive. 

I forhold til at jeg havde det svært i dag, var det en fin sluttid på 5.02.45. Der er plads til mere elendighed 🙂 🙂

Jeg har filosoferet over, hvad det er, der gør, at jeg har det svært netop i dag. Hvorfor er benene TRÆTTE i dag, når de havde det fint (de var ihvertfald mindre trætte) i går?

Det er klart, at benene er trætte efter at have løbet marathon i 314 dage i træk. Jeg er også med på, at nogle dage er gode og andre mindre gode – sådan har alle det uanset, hvad de laver. Men hvorfor lige i dag?

Er det eftervirkningerne efter sidste weekends hurtige tur til CPH Marathon. Er det fordi jeg bruger mere energi, når det er et nyt sted og et nyt løb? Det er ikke helt til at vide, men jeg er nysgerrig 🙂

Bjerrede Marathon. Premierefeltet

Jeg var ihvertfald ikke træt på grund af omgivelserne og rammerne for Bjerrede Marathon. Det var en rigtig fin premiere i skønne omgivelser og på en god rute. 

Derudover var vi heldige med vejret, da det stoppede med at regne inden start og blev godt løbevejr.

Jeg var i godt selskab. Lene Bruun og jeg led sammen, og Claus Ø. Christensen samt Maj-Britt Filsø Mathiassen tog flugten, da vi manglede to omgange 🙂

Vores humor tabte vi heldigvis ikke undervejs, så vi kunne stadig grine og lave sjov med to kilometer tilbage 🙂

I målet var grillpølserne færdige og der var masser af HYGGE 🙂

Lars Christensen byder velkommen og grillen er klar til senere

Vi lytter til informationer om ruten og andre praktiske forhold

Maj-Britt og Lars i forgrunden. Mille, Bente, Susanne og Claus i baggrunden.

Dagen i tal