Først og fremmest mor

Emilie og Viktor hygger i trampolinen 🙂

Selvom projektet er meget højt prioriteret i vores familie, så er det ikke det vigtigste, når alt kommer til alt. 

Jeg er først og fremmest mor. Det betyder, at uanset hvor træt jeg er, så kan jeg altid finde kræfter, hvis det brænder på og børnene har brug for mig.  

Sådan er det indimellem. Der går jo ikke et år af ens liv uden man bliver udfordret af livet på forskellige måder. 

Udfordringer giver mulighed for læring – sådan tænker jeg med ja-hatten på. Men jeg må da også indrømme, at det sker, at jeg ikke har energi til ja-hatten, og med nej-hatten på er udfordringer uretfærdige og slet ikke til at overskue.

Så på med ja-hatten – What doesn't kill you, makes you stronger. Uanset hvad livet byder på af udfordringer, så er det vores eget ansvar at komme videre og få det bedste ud af det. Dit liv – dit ansvar.

Kim Jensen, Ulrik Bruun og Preben Damsgaard

De seje drenge tog føringen, mens Maria Holtze Kryger og jeg styrede den bagerste vogn. 

I mål drak gutterne øl og var klar med klapsalver, da vi løb over målstregen. Dejligt at slutte af med hygge i solskinnet 🙂

På grund af tekniske problemer blev startbilledet desværre ikke til noget. Nærmere en fejl 40 🙂

Hukommelseskortet var ikke i kameraet, så de billeder, min far tog inden vi startede, var bare luft. Nu glemmer vi forhåbentlig aldrig hukommelseskortet igen!

Dagen i tal