Under 4 timer

Den 26. april 2012 var sidste gang, jeg var under fire timer om at løbe et marathon. Tiden betyder ikke noget……. og så alligevel 🙂 🙂 Det er ekstra sjovt de dage, hvor jeg kan lidt ekstra. 

Jeg tilmeldte mig Grønbroløbet sent i går aftes. Det har hele stået i min kalender, men det skulle gå op med familiens ønsker. Derudover var jeg også lidt træt efter Fyr til Fyr i lørdags. I går sagde Emilie, Viktor og Ulrich til mig, “du tager afsted”, og mine ben var enige 🙂

En skøn solskinsmorgen stod jeg op til, så det var den helt rigtige beslutning. 

På første runde løb jeg og snakkede med mange forskellige. Ulrik Pihl var en af dem, og han spurgte mig, “hvornår skal du løbe under fire timer?” I dag var det et motiverende spørgsmål, og jeg tænkte, “det gør jeg i dag”. Jeg satte farten op og indhentede Carsten Jensen. Han var med på planen, og vi fulgtes resten af vejen. 
IMG_1243

Tak til Carsten Jensen for en super tur

Vi holdt tempoet, hvilket betød, at det blev en del under fire timer. 3.46.56 er min fjerde bedste tid.

Det var super, super fedt at give den gas – mærke kroppen arbejde hårdt og kunne blive ved. Tak til mine celler og mit sind for det gode samarbejde 🙂 🙂

I dag var jeg næsten på hjemmebane. Da min far spillede fodbold, var det i STIF, så der hænger et ungdomsbillede af min far og hans hold i klubhuset 🙂 Derudover løb vi seks gange forbi Fyrendal Kirke, hvor min far blev konfirmeret. 

Det har været et fantastisk løb på en skøn rute, seks gange syv kilometer, der tog sig ud fra sin bedste side i solskinsvejret. Tak for i dag og god weekend 🙂

Dagen i tal

Tidspunkt Lørdag den 12. april 2014, kl. 9.00
Sted STIF Grønbroløb 2014 – Forårsløb – Marathon, www.stif.dk
Resultat 3.46.56
Marathon i alt 503
Marathon i 2014 23

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2014/04/under-4-timer/

Skriv et svar

Your email address will not be published.