Dag 15 – Bonjour

I dag var Carsten med til start igen, så vi havde alle aftalt at følges og komme over grænsen til Frankrig sammen. Med 53,4 km var det en af de kortere etaper i dag, men også den med flest stigninger. De kom med det samme og fortsatte hele vejen. Op og ned, op og ned, og så nogle lige stykker indimellem. Det var super dejligt at løbe over grænsen til Frankrig og være tæt på Paris 🙂 Vi gik op ad mange af stigningerne, for det koster for mange kræfter og for meget restitution at løbe.

Det var fantastisk at starte dagen med en temperatur på 18 grader og en dejlig brise. Det blev varmere op ad dagen, og skyggen var dejlig, men vi nåede ikke op over tredive grader, før vi var i mål. Det var og er min krop glad for, så den ikke skal bruge så mange kræfter på nedkøling. 

Under 366/365 oplevede jeg nogle gange at være så træt, at jeg ikke kunne overskue selv de mindste ting….så træt, at jeg bare græd og tårerne trillede ned ad kinderne på mig, uden jeg var i stand til at stoppe dem. Ikke fordi jeg var ked af noget, men fordi der bare ikke var mere energi tilbage. Sådan var det for mig i dag, da vi kom i mål. Jeg havde det godt på løbeturen, og vi hyggede, men over de sidste to uger har jeg samlet træthed sammen, og nu er det blevet for meget. Så jeg har grædt og mistet overblikket for en stund, men jeg ved, at jeg efter en god nats søvn, er klar igen i morgen. Dagen i morgen byder på den længste etape på 71,2 km også med nogle stigninger, og den tager jeg nok lukket lidt inde i mig selv 🙂

I får ikke så meget fra mig i dag. Nu går jeg offline og i seng 🙂

Running2Paris – dagen i tal