Sådan, Annette!

Det er næsten tre måneder siden, at jeg sidst løb marathon, og nej, jeg har ikke været skadet. Jeg har nydt mine daglige træningsture samt spinning, men jeg har været mættet af marathon, og det er der måske heller ikke noget at sige til. Derudover har mit liv været fyldt med mange andre spændende ting 🙂

Jeg vidste, at jeg skulle løbe Fredskov Marathon den 2. april (Kommer du? Husk det behøver ikke være marathon), men jeg havde ikke planlagt andre løb. Lysten kom dog tilbage før, så de sidste to uger har jeg kunnet mærke, at jeg begyndte at få lyst til at komme afsted igen, men det var først sent i går aftes, at jeg tog den endelige beslutning, og i morges at jeg skrev til racedirector Michael, jeg kommer!

Stranger…..sådan følte jeg mig efter tre måneder, men det gik hurtigt over, og det var super dejligt at være med igen. Jeg lagde ud i et pænt tempo (for mig), men jeg kunne med det samme mærke, at benene var lidt tunge efter en del spinning og løbetræning i denne uge, så jeg tænkte, jeg kommer nok ikke ind under fire timer, men jeg holder tempoet, så længe jeg kan. Tunge ben har jeg prøvet før, og det kan jeg godt klare. Da jeg rundede den halve havde jeg sat lidt tid i banken, og jeg kunne se, at det begyndte at være realistisk at komme under fire timer.

Da jeg løb ud på sidste runde var jeg mega stolt af mig selv og tænkte, sådan Annette. Super sejt løbet. Det var en fed fornemmelse, og mit hårde arbejde blev belønnet. Benene var tunge, men jeg pressede dem alligevel til at yde det bedste. Pulsen var lidt høj, men jeg sagde til mig selv igen og igen, jeg kan, jeg vil, jeg gør det. Jeg kan, jeg vil, jeg gør det. Jeg kan, jeg vil, jeg gør det. Jeg kan, jeg vil, jeg gør det. Jeg kan, jeg vil, jeg gør det. Jeg løb i mål i 3.52.58 og følte mig som en vinder, selvom jeg har løbet 624 marathon. Ja, jeg gør det igen 🙂
 

IMG_6159morgenstartIMG_6181JohanIMG_6167

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Michael havde lavet hjemmelavede marcipanæg. Uhm….dem nød vi i mål. Tak til Michael.
Jeg synes, det var forår og havde mit nye lækre løbetøj på.

Vi var mange til start, klar til forskellige distancer.
Jeg gjorde det! Tak til min krop og sind for at lege med.
Stort tillykke til Johan, som løb sit marathon nummer 200, og det blev selvfølgelig fejret med lækker kransekage. Tak til Claus.

Mange tak for i dag 🙂

Dagen i tal

Tidspunkt  Lørdag den 12. marts 2016, kl. 9.00
Sted Midt i Maraton-Sorø, midtimaraton.webs.com 
Resultat 3.52.58
Marathon i alt 624
Marathon i 2016 1

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2016/03/saadan-annette/

Skriv et svar

Your email address will not be published.