Jeg er klar

Ipod og ur er til opladning. Tasken er pakket. Man skulle tro, jeg skal være væk i længere tid, men det skal jeg ikke. Bare en dag på kontoret – marathon i morgen i Fruens Bøge i Odense 🙂 I denne vintertid er det bedre at have for meget tøj med end for lidt. Det blev sementeret sidste gang i Odense, hvor det endte med regn og gennemblødte løbere. Der var det godt med ekstra skiftetøj og sko. Jeg har altid et par ekstra løbesko med i tilfælde af, at snøren knækker eller andet usandsynligt skulle ske. Jeg er nemlig ikke klar til at blive barfodsløber 🙂

Det ser heldigvis ud til at temperaturen er steget lidt i forhold til de frostgrader, vi har haft i den sidste tid. Det har været flot med sol og blå himmel, men for koldt efter min smag. I morgen skal vi også se solen, så det bliver en dejlig dag i Odense. Hvad mon turen byder på?

Selvom jeg har løbet mange marathon, så er jeg altid spændt på løbet. Hvordan bliver det i dag? Går det som en leg? Er det sjovt hele vejen eller er det et løb med udfordringer? Hvem følges jeg med? Og når det er Fruens Bøge – hvilken dyr hører og ser jeg – Løver? Kameler? Søløver?

Et er sikkert – uanset hvad, så smiler jeg, når jeg løber over målstregen.

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2012/02/jeg-er-klar/

1 kommentar

    • Emilie on 13. februar 2012 at 18:13
    • Svar

    dejligt koldt vejr

Skriv et svar

Your email address will not be published.