Nyhedsbrev – 135 dage til start

Nyhedsbrev, nr. 1, 2. marts 2012

Så er det blevet forår – ikke kun på kalenderen. Det er blevet varmere, solen kigger frem, og det er længere lyst. Der er 135 dage til start og meget at gøre – udover at løbe. Det er meget spændende og lærerigt 🙂

Stay Strong – Jeg har skrevet en mail til Chris Macdonald og fortalt om mit projekt. Han synes, det er et spændende mål, jeg har sat mig, og han ønsker mig alt det bedste i det kommende år.  Han har ikke mulighed for at tilbyde mig sin assistance, idet han er startet på et tv-projekt, der kræver meget af hans tid.

Jeg skrev til Chris Macdonald, fordi jeg har stor respekt for ham, og jeg tænkte, at det ville være interessant at have ham som sparringspartner på projektet. Omvendt tænkte jeg også, at det kunne være interessant for ham at følge mig i et projekt, der ikke er gjort før. Jeg havde ikke udtænkt en plan for et sådan samarbejde, men jeg sprang ud i at skrive en mail.

Det er den måde, at jeg gør det her på – springer ud i det. Det er kun fantasien, der sætter grænser 🙂 

Nogen gange skal man bare spørge – det gjorde vi med Knuthenborg, og nu er rammerne sat for et uforglemmeligt løb, som også bliver med et internationalt islæt. I denne uge fik vi tilmelding fra fire løbere fra Tyskland, som alle løber rigtig mange maraton. Jeg er specielt stolt over, at byde Christian Hottas velkommen. Han er den person i verden, der har gennemført flest marathon – lige nu 1823 marathon.

Læs mere om Marathon i Knuthenborg her på hjemmesiden

 

Jeg blev rigtig glad i går, da journalist Jacob Sinddahl fra TV2 Øst ringede. 

Søndag den 6. maj 2012 er der TV2 ØST Løbet i Vordingborg. I den forbindelse laver de en optaktsudsendelse, hvor de gerne vil lave et indslag med mig og blandt andet fortælle om mit marathonprojekt. Jeg vil rigtig gerne skabe interesse om projektet, så det er perfekt.

 

Du kan læse alt om ugens marathonoplevelser her på hjemmesiden

Allerede i morgen er jeg på farten igen – Damhus Cannonballs Marathons 🙂

 

I næste uge er jeg blandt andet spændt på mit møde på Rigshospitalet.

Tak for at du følger mig. Del gerne din mening på bloggen. 

God weekend og god løbetur 🙂

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2012/03/nyhedsbrev-135-dage-til-start/

Skriv et svar

Your email address will not be published.