Hviledag

Det er en skøn dag. Jeg har nydt at være fodboldmor og stå på sidelinjen i solskinsvejr og heppe.

Benene har det godt i dag, selvom de er lidt stive efter de mange kilometer i går. Jeg tænkte lidt på at løbe et par kilometer for at løsne musklerne, men det kommer jo af sig selv i morgen, når jeg skal løbe TV2 ØST Løbet.

Der hvor min krop har reageret mest på kilometerne i går er i forhold til mad og drikke. Jeg har været sulten i dag, men har ikke lyst til så meget. Jeg havde kvalme i går, og det har jeg også haft en lille smule af i dag. Lidt tømmermændsagtigt (det har jeg prøvet engang :-)) Her sidst på eftermiddagen synes jeg, at jeg har det fint og mine depoter er godt på vej til at blive genopfyldt. Min dejlige mand har inviteret mig ud at spise, så bliver tanken fuld.

Jeg forventer, at mine ben er lidt stive i morgen kl. 7.15, når jeg prøver ruten af, før det officielle løb. Men jeg er sikker på, at når jeg først kommer i gang, så glider det bare stille og roligt. Jeg har planlagt at være 2 timer og 15 minutter om den første runde, så jeg er i startområdet kl. 9.30. Jeg er glad for at to af mine løbevenner løber første runde med mig, så jeg har godt selskab på vejen.

Nu er det lørdag aften, så jeg slukker computeren, men lige inden jeg gør det, har jeg lyst til at sige TAK for alle de dejlige kommentarer, jeg løbende får. Jeg når ikke at svare på dem alle, men ALLE betyder meget for mig. 

NYT: Startnumre til Knuthenborg Halvmarathon er udsolgt. Det er muligt at komme på venteliste.

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2012/05/hviledag/

Skriv et svar

Your email address will not be published.