Perfekt dag i december

IMG_2119

9. december 2014 – En perfekt dag til marathon

I dag var en perfekt dag til marathon i december. Sol, blå himmel, plusgrader og ingen vind. Jeg nød de skønne omgivelser i Skodsborg, mens jeg tænkte to år tilbage.

Den 9. december 2012 var jeg i gang med at løbe 366 marathon på 365 dage. Det var marathon nummer 148 i træk, og der var snestorm i Danmark.

Det var enormt hårdt, men vi kæmpede os igennem snedriverne og kom i mål. Inde i mit hoved lød sætningen, Jeg kan, jeg vil, jeg gør det! 

Det er en af de dage, som jeg altid vil huske, selvfølgelig fordi den var mega hård, men også for alt det gode. Det var en fantastisk oplevelse at kæmpe imod vejret sammen med en flok lige så tossede (det skriver jeg med kærlighed) løbere som jeg 🙂 

Den dag bruger jeg som motivation, for når jeg kunne løbe marathon i det vejr, kan jeg altid løbe marathon. 

I dag havde jeg ikke brug for motivation. Jeg er sulten efter marathon, og det var en fornøjelse at se solopgangen, den smukke skov og en flok med både kronhjorte og dådyr.

Så kan jeg kun sige TAK. Jeg har så meget at sige TAK for, så mange, mange tak!

Dagen i tal

Tidspunkt Tirsdag den 9. december 2014, kl. 8.30
Sted Skodsborg Marathon, www.skodsborgmarathon.dk
Resultat 4.13.29
Marathon i alt 534
Marathon i 2014 54

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2014/12/perfekt-dag-i-december/

Skriv et svar

Your email address will not be published.