Dag 5 – Vi smiler stadig

Det har været endnu en dejlig dag i løbeskoene. Vi er alle tre glade, humøret er højt og vi nyder eventyret. Når vi kommer i mål, er vi selvfølgelig trætte, og så er det dejligt med et godt måltid mad og en god nats søvn. Lidt is på de ømme muskler hjælper også. Så er vi klar igen til endnu en etape 🙂

Det var planlagt, at Ulrich skulle holde med depot hver tiende kilometer, men det har vi ændret til hver syvende kilometer. Vi skal hele tiden sørge for at få nok energi – både spise og drikke. Kroppen har brug for benzin, når den skal arbejde så meget. Carsten har diabetes, så han prikker sig i fingeren og tjekker status, hver gang vi er i depot. Han har helt styr på det og har ikke haft nogen udfordringer undervejs. Tak til Carsten fordi du tør. Han er et fantastisk eksempel på, at vi ikke skal lade os begrænse. “Ting” kan lade sig gøre!

Depot hver syvende kilometer er også godt mentalt. Det er nemmere at overskue syv kilometer og tænke, tre kilometer så er Ulrich der. Indimellem føles det som om han holder der hele tiden. Kilometrene forsvinder stille og roligt, mens landskabet og udsigten forandrer sig. Det er fantastisk at løbe igennem Tysklands landskab – små byer, vand, marker og skove. Jeg er taknemmelig for, at det kan lade sig gøre.

Efter fem etaper er 26 procent af eventyret allerede oplevet. Heldigvis er der 14 etaper og 860 km tilbage 🙂

Running2Paris – dagen i tal