At komme i Klub 100 Marathon var mit første marathon mål. Jeg kan huske, at jeg – med et glimt i øjet – spurgte Anders, hvornår jeg kunne komme på boblerlisten, da jeg havde løbet 6 marathon. Det er et år siden. Dengang var mit mål at komme i Klub 100 med udgangen af 2012. Nu er det fremskyndet lidt, og i begyndelsen af august vil jeg få min første løbetrøje med det eftertragtede logo på 🙂 

Anders Munch Madsen, 510 marathon, # 1 i Danmark

Hvem er Anders?
Anders Munch Madsen er et af mine forbilleder, som jeg har stor respekt for. Han er den person i Danmark, som har gennemført flest marathon – lige nu 510 marathon. Han oprettede Klub 100 i 1995, da han løb sit løb nr. 100. Det har smittet af på hans datter Birgitte Munch Nielsen, som er den kvinde i Danmark, der har løbet flest marathon – lige nu 246 marathon – Respekt! Jeg har tit fornøjelsen af at løbe sammen med Birgitte.

Boblerlisten
Så boblerlisten – skridtet før Klub 100. YES – YES – YES. Nu er jeg på. Jeg fik en mail fra Anders i går, som fik smilet frem på mit ansigt – OPTAGET 🙂 

5 måneder på boblerlisten indtil jeg har løbet de 40 marathon, som jeg mangler, før jeg runder 100 marathon. 

Damhusengen - en solskinsdag i marts

En eller anden form for træthed er der altid i benene efter 42,2 km, men det er meget forskelligt hvor meget. I dag var en af de dage, hvor mine ben var rigtig trætte de sidste 5 km.

Jeg vågnede op til en skøn solskinsdag, og så er det ekstra fedt at tage løbetøjet på. Dejligt ikke at have vinterjakken på. Kl. 8.30 kørte jeg hjemmefra mod København. Jeg nåede lige at kysse god morgen 🙂 For at spare tid om morgenen, spiser jeg gerne morgenmad i bilen. To grove boller, to bananer og ½ liter vand. 

Inden jeg landede ved Damhussøen stoppede jeg ved en tankstation for at låne toilettet. Selvom jeg har lært at forrette min nødtørft i naturen, har jeg det godt med at have tømt blæren inden start.

Kl. 10.00 gik starten til ½ og hel marathon samt 50 km. Mine seje løbebodies Henriette og Birgitte løb 50 km. Heldigvis kunne vi godt følges af det meste af vejen. I hvert fald indtil jeg ikke kunne følge med mere 🙂 Da vi nåede 30 km begyndte jeg at skulle anstrenge mig meget for at følge med, og jeg blev helt stille – havde kun energi til at løbe og lytte – ikke snakke. Som Jerk sagde, der er noget galt, når man ikke kan høre Annette 🙂

Race Director René og Annette i mål efter 42,2 km. Super seje René løb 120 marathon i 2010 samtidig med at han er far og arbejder fuld tid.

Ved de 35 km måtte jeg give slip, og de sidste syv kilometer var hårde – jeg var så træt, at jeg ikke orkede at putte musik i ørene 🙂 Fedt at komme i mål – store smil og mit marathon nr. 60 i hus!

Selvom jeg har løbet mange marathon, så er det altid en ny oplevelse – en ny erfaring. For 14 dage siden på samme rute løb jeg 1½ minut hurtigere i meget dårligere vejr og med et meget større overskud. I dag var der ikke mere overskud, da vi nåede 30 km – og så i solskin 🙂

Så jeg var glad for, at jeg ikke skulle løbe 50 km. Sådan havde Jerk det ikke. Da Henriette og Birgitte skulle ud på deres sidste omgang af deres 50 km, løb Jerk med – efter gennemført marathon og lidt hygge i depotet. Super sejt!

Nu er det lørdag aften sammen med familien, så det er skønt. Vores plan er at bestille pizza, spille kort og se en film. Viktor og jeg har været i slikbutikken, hvor vi prøvede at begrænse os, hvilket jo kan være svært, når det KUN koster 7,95 kr. for 100 gram 🙂

I morgen er der marathon i Næstved, men jeg må springe over. Jeg glæder mig til at se Emilie spille håndbold 🙂

Nyhedsbrev, nr. 1, 2. marts 2012

Så er det blevet forår – ikke kun på kalenderen. Det er blevet varmere, solen kigger frem, og det er længere lyst. Der er 135 dage til start og meget at gøre – udover at løbe. Det er meget spændende og lærerigt 🙂

Stay Strong – Jeg har skrevet en mail til Chris Macdonald og fortalt om mit projekt. Han synes, det er et spændende mål, jeg har sat mig, og han ønsker mig alt det bedste i det kommende år.  Han har ikke mulighed for at tilbyde mig sin assistance, idet han er startet på et tv-projekt, der kræver meget af hans tid.

Jeg skrev til Chris Macdonald, fordi jeg har stor respekt for ham, og jeg tænkte, at det ville være interessant at have ham som sparringspartner på projektet. Omvendt tænkte jeg også, at det kunne være interessant for ham at følge mig i et projekt, der ikke er gjort før. Jeg havde ikke udtænkt en plan for et sådan samarbejde, men jeg sprang ud i at skrive en mail.

Det er den måde, at jeg gør det her på – springer ud i det. Det er kun fantasien, der sætter grænser 🙂 

Nogen gange skal man bare spørge – det gjorde vi med Knuthenborg, og nu er rammerne sat for et uforglemmeligt løb, som også bliver med et internationalt islæt. I denne uge fik vi tilmelding fra fire løbere fra Tyskland, som alle løber rigtig mange maraton. Jeg er specielt stolt over, at byde Christian Hottas velkommen. Han er den person i verden, der har gennemført flest marathon – lige nu 1823 marathon.

Læs mere om Marathon i Knuthenborg her på hjemmesiden

Jeg blev rigtig glad i går, da journalist Jacob Sinddahl fra TV2 Øst ringede. 

Søndag den 6. maj 2012 er der TV2 ØST Løbet i Vordingborg. I den forbindelse laver de en optaktsudsendelse, hvor de gerne vil lave et indslag med mig og blandt andet fortælle om mit marathonprojekt. Jeg vil rigtig gerne skabe interesse om projektet, så det er perfekt.

Du kan læse alt om ugens marathonoplevelser her på hjemmesiden

Allerede i morgen er jeg på farten igen – Damhus Cannonballs Marathons 🙂

I næste uge er jeg blandt andet spændt på mit møde på Rigshospitalet.

Tak for at du følger mig. Del gerne din mening på bloggen. 

God weekend og god løbetur 🙂

I denne uge har jeg arbejdet på at sende nyhedsbrev ud, og det skulle ske i dag. Kl. 16.00 trykkede jeg på knappen UDGIV, og så var der (desværre) ingen vej tilbage. Nyhedsbrevet blev sendt ud, og jeg var glad. Jeg synes helt klart, at layoutet kan blive meget bedre, men det var OK. Jeg havde lavet prøveudsendelse til min egen og Ulrichs mailadresse, så intet kunne gå galt.

Jeg kørte glad Viktor til fodbold, og mens jeg sad og så fodbold tænkte jeg, jeg tjekker lige min mail, og ser om Nyhedsbrevet er kommet. Det var det, men ØV ØV ØV ØV ØV ØV. Det var helt galt. En masse volapyk og gentagelser, og så kan jeg ikke engang trykke på slet – trække det tilbage. Jeg siger det igen ØV ØV ØV ØV – og jeg ved ikke engang, hvad jeg har gjort forkert.

SÅ jeg har altså ikke styr på det med nyhedsbrevet, som jeg troede. Det skal jeg arbejde mere med, så I må have tålmodighed med mig 🙂 Beklager at jeg har ulejliget nogle af jer med volapyk!

Så nu sidder jeg i sofaen og prøver at råde bod på fejltagelsen. Jeg er jo bare et menneske 🙂

Men først har jeg gjort klar til i morgen, hvor det gælder Damhus Cannonball Marathons kl. 10.00. Der er ingen stigninger omkring Damhussøen, så det burde blive nemmere for benene end de sidste par gange. 

Mit løbeur er i opladeren, så det er klar til i morgen. Kameraet er ladet op. Madposen med bananer, grove boller og lakridser er klar. Tøjet ligger klar – både det varme og det mindre varme. Heldigvis kan jeg have skiftetøj i depotet, så det er muligt at skifte. Og jeg skal ikke engang tidligt op 🙂

Henriette og Annette i mål efter 42,2 km

Det kommer jeg i hvert fald til. Lige nu sidder jeg glad og tilfreds i sofaen med benene oppe. Madpakkerne til i morgen er klaret. Børnene sover trygt. Jeg har taget et dejligt varmt bad og mine depoter er fyldt op igen. Jeg kom hjem kl. 20.45 efter dagens marathon. Dejligt at være afsted, og dejligt at komme hjem til familien. Jeg kunne lige nå lidt hygge med børnene inden sengetid.

Det var et rigtig godt marathon i dag. På vej til Skodsborg i eftermiddag konkluderede jeg ellers, at det ikke var min dag. Jeg følte, at min mave var proppet, selvom jeg havde spist helt normalt, og så følte jeg mig lidt træt. Så 4½ time som jeg havde sat mig som mål, var bestemt ikke for meget. Det var kl. 14.

Det fantastiske depot

Kl. 14.30 begyndte det at ændre sig, Energien steg bare ved at møde de andre, og da starten gik kl. 15.00 var jeg helt klar på marathon. Jeg synes dog, at det gik lidt stærkt i starten (I forhold til mine forventninger til turen), og jeg havde egentlig ikke lyst til at løbe så hurtigt, men det gik over. Jeg fulgtes med Henriette og vænnede mig til farten, så den første halve løb vi på 2 timer til trods for de mange stigninger. Så blev vi enige om, at det var ok at sætte farten lidt ned – det skete vist helt af sig selv :-), så vi nåede i mål efter 4 timer og 11 minutter. Super hyggeligt endnu engang at løbe med Henriette og få ordnet verdenssituationen – det kan man godt nå på 4 timer. Henriette havde jubilæum i dag – hun løb sit marathon nr. 50 –  stort tillykke. Hun holder marathonfri i den kommende weekend – istedet løber hun 50 km 🙂 

Jeg nød det rigtige dejlige forårsvejr – skønt at løbe i, så jeg synes, vi går den rigtige gode løbetid i møde. Ja, der er mange ting at glæde sig over sådan en marathondag, og jeg bliver nødt til at nævne endnu en – nemlig depotet. 8 omgange og dermed 8 gange i depotet med bjerge af slik, chokolade, cacaomælk og sodavand (og bananer og vand) – Det er skønt at være marathonløber 🙂 

Der skal også noget energi til, så kroppen har benzin både til at løbe men også til at restituere, så vi kan være hurtig klar igen. Jeg løber marathon igen på lørdag sammen med mange af dem, som også var med i dag. På glædeligt gensyn 🙂

Startliste marathon 29.02.2012

Kl. 8.10. Børnene er cyklet i skole for 25 minutter siden, og jeg har ryddet op efter morgenmaden. Nu er jeg landet foran computeren, så jeg kan få styr på mails og hjemmeside, inden jeg skal afsted til marathon. Vi skal først løbe kl. 15.00, så jeg kan nå at få masser af sommerfugle i maven inden 🙂 Jeg kan bedst lide at komme afsted fra morgenstunden, men det er også fint med lidt variation. Ulrich arbejder hjemme, så det hele går op herhjemme selvom jeg først er hjemme igen omkring 20.30-21.00. 

I dag regner jeg med at være omkring 4½ time om at løbe. Det er en kuperet rute, og jeg føler mig en lille smule træt i kroppen her til morgen. Jeg nyder at være længe oppe, så det sker, at jeg har underskud på søvnkontoen. 

Endnu engang er vi mange til start – både til halv og helmarathon. Dejligt med mange kendte ansigter, men også mulighed for at lære nye at kende. Det sociale element er vigtigt for mig, og jeg nyder de mange gode snakke. Nogle gange er det dog rart at tage musik i ørene, når vi runder 30 km, så jeg har altid musik med 🙂

Selvom det er 10. gang, at jeg løber Skodsborg Marathon, er ruten ny for mig. Det er jo mørkt, inden vi når i mål, så skovruten er udelukket. Derfor løber vi på Sommervej-ruten omkring Bernstorffsparken i Charlottenlund – 8 omgange.

Uret er i opladeren og tøjet ligger klar. Så skal jeg bare have en god portion pastasalat til frokost.

Nu vil jeg arbejde med mit nyhedsbrev. Det er planen, at første nyhedsbrev kommer på fredag. Indtil videre vil jeg lave et nyhedsbrev hver fredag med en opsummering af ugens begivenheder. Du kan tilmelde dig her på hjemmesiden. 

I morgen løber jeg Skudårsmarathon i Skodsborg. Det er jo kun hvert fjerde år, at vi får lov at løbe den 29. februar. Ja, vi kan altid finde en anledning til at løbe marathon, og det gør vi.  

Vi løb selvfølgelig den 11.11.11, kl.11.11.11, og det gør vi igen den 12.12.12, kl. 12.12.12. Også den 10.11.12, kl. 13.14.15 er vi klar til start i Skodsborg. Det er ikke kun Jerk W. Langer og Morten Walter i Skodsborg, der mestrer tallene. Den 12.6, kl. 6.12 skal vi tidligt op og løbe sammen med Morten S. Jensen til Vestegnsmarathon Cannonball.

Det er kun fantasien, der sætter grænser, og grænser er bestemt ikke noget for os 🙂 

I morgen er det mit marathon nr 59, og jeg regner med at nå cirka 80 marathon inden projekt 366/365 starter den 15. juli 2012. Det betyder, at jeg er klar til Klub 100 Marathon i starten af august 2012. Det var et af de første mål, jeg satte mig som marathonløber – at komme i Klub 100. Klub 100 Marathon er en liste over de danske marathonløbere, der har rundet 100 officielle løb. Lige nu består listen af 66 løbere, hvoraf 3 er kvinder. Jeg glæder mig til at blive den fjerde. 

Kl. 15.oo i morgen står jeg i løbetøj. Det er mest praktisk med løbetøj, når det gælder 42 km, men bare for en ordens skyld, så skal i vide, at jeg også har almindeligt tøj, som jeg også føler mig godt tilpas i. Kan I kende mig 🙂

Annette uden løbetøj og hestehale

Selvom det er fedt at løbe marathon, så er det også altid dejligt at være færdig. Sidste omgang er derfor ganske særlig og næstsidste omgang også.  I dag startede næstsidste omgang efter 30 km, og så kommer tanken – nu skal jeg kun løbe her en gang til (i hvert fald i dag) – fedt. Så kan I nok gætte, hvad jeg så tænker på sidste omgang 🙂

Den smukke natur på ruten i Ålsgaarde

I dag gjaldt det Ålsgårde Marathon og 7 omgange af lidt mere end 6 km. Jeg vågnede op til et herligt solskinsvejr, og det fortsatte hele dagen. Fedt løbevejr, og jeg nød det ekstra meget efter de sidste to weekenders marathon i regn og sne. Jeg skiftede også den varme løbejakke ud med en tyndere udgave efter en omgang. Det er vigtigt at holde varmen, men det er ligeså vigtigt ikke at blive for varm. Jeg kan mærke, at min krop kan lide det lidt mildere vejr, hvor den ikke skal arbejde så hårdt for at holde mig varm. 

Ålsgårde Marathon er et løb i naturskønne omgivelser – skov, søer, Øresund og kig til Kronborg. Ruten er lidt svær at huske (synes jeg), men her tredje gang havde jeg ingen problemer. 

Jeg kom til start i sidste øjeblik – kørte for sent afsted hjemmefra, i hvert fald når det var nødvendigt at gøre toiletstop på vejen. Jeg startede nemlig dagen med dårlig mave, men så fik jeg tømt ud, og det er jo også meget rart inden 42,2 km 🙂 Den sene ankomst betød, at jeg ikke nåede at hilse på alle løbevennerne inden start, men heldigvis løb jeg sammen med flere af dem indtil 30 km.

Annette og løbsarrangør SP efter 42,2 km

De sidste to omgange løb jeg alene – sidste omgang sammen med Rasmus Seebach, som jeg ikke er blevet træt af endnu 🙂 Og jeg mærkede ikke mere til min mave. 

Det var en skøn dag i Ålsgårde, og jeg havde ikke dårlig samvittighed over at være der – at prioritere mig selv og marathon i stedet for Emilies håndboldkamp og Viktors fodboldstævne. Heller ikke selvom jeg blev drillet af mine gode løbevenner (jeg ser jo børnene igen om 1½ år) 🙂  Spøg til side – de klarede sig godt, selvom mor ikke var til stede. Emilie vandt sin håndboldkamp og Viktor blev nr. 2 til fodboldstævne, så jeg er en stolt mor – det er jeg altid.

Viktor - en stolt fodboldspiller, fik en flot anden plads.